Beskrivelse
En rørende og vedkommende fortælling om kærlighed, der opstår på trods af alle odds. Laura og Mille mødes tilfældigt en aften, hvor et kys ændrer alt, men deres næste møde er på gymnasiet, hvor Mille er lærer og Laura elev.
En historie om komplicerede følelser og det svære i at elske et andet menneske.
Afstanden mellem dig og mig følger Laura, der forelsker sig i sin lærer Mille, selvom hun godt ved, hvor problematisk det er. Følelserne fylder så meget, at Laura ikke helt ved, hvor hun skal gøre af dem. Vennerne Valde og Olivia prøver at støtte hende, men de forstår ikke helt, hvad hun gennemgår. Samtidig er Lauras mor flyttet til Island med sin kæreste og sender billeder af vulkaner og får, som føles langt væk fra Lauras virkelighed.
Bogen skildrer alt det fantastiske og svære ved kærlighed, følelsen af både samhørighed og ensomhed, styrke og sårbarhed. Den viser også, hvordan man nogle gange er så optaget af sine egne udfordringer, at man har svært ved at rumme andres.
Pressen siger:
"Jeg er vild med Carolines skrivestil. Som læser bliver jeg fascineret af hendes måde at beskrive og lege med ordene på. [...] En fortælling om kærlighed, hvor man lader sig falde så dybt så alt andet blegner i forhold til."
- Instagramprofilen @litteratur_til_danskfaget
"Caroline Ørsum skriver om et emne, der let kan blive tungt og alvorligt, men hun gør det på en letlæselig måde, med humor og genkendelige situationer."
- juliethebookcat.blogspot.com
"Caroline Ørsum skriver detaljeret og levende. [...] Hun bruger masser af humor og genkendelige situationer. [...] Bogen handler om kompliceret kærlighed mellem to unge mennesker og om at turde give sig hen til det uvisse. [...] Bogen kan læses fra 15 år og op, og alle vil helt sikkert kunne identificere sig med Laura."
- bookeater.dk
"Afstanden mellem dig og mig er en coming of age fortælling, hvor Lauras udvikling står i centrum. [...] Jeg kan varmt anbefale denne bog, som ud over en fin kærlighedshistorie byder på smukke ordkonstruktioner, man som læser kan forelske sig i."
- Instagramprofilen @mitbogskab
"Et smukt og nænsomt portræt af et forhold [...] Caroline Ørsum har skabt en vigtig YA-roman om kærlighed og stærke følelser [...]"
- Børn & Bøger
Omslagsgrafiker: Alette Bertelsen
Yderligere information
| Forfatter(e) | Caroline Ørsum |
|---|---|
| Kategori | Bøger |
| Genre(r) | Skønlitteratur |
| Forlag | Gyldendal |
| Udgivelsesdato | Er udgivet |
| Sprog | Dansk |
| ISBN-13 | 9788763865784 |
| ISBN-10 | 8763865784 |
| Indbinding | Hæftet |
| Udgave | 1 |
| Oplag | 1 |
| Sidetal | 250 |
| Dimensioner | Bredde: 13Cm - Højde: 20Cm |
| Tags | Afstanden Mellem Dig Og Mig, Bøger, Bog |
| GPSR | Produktsikkerhed |