Beskrivelse
En ung piges rejse gennem 1990’ernes Stockholm, hvor hun navigerer i en verden præget af ny feminisme, kærlighed og selvopdagelse.
En fortælling om at finde sin plads mellem generationers idealer og egne følelser.
Karolina Ramqvist, født i 1976, er både journalist og forfatter og har længe været en tydelig stemme i den svenske samfundsdebat. Allerede som ung var hun redaktør på den kontroversielle nyfeministiske antologi Fisseflokken. På dansk kender vi hende fra hendes prisvindende debutroman Hans pige fra 2010. I hendes nyeste roman følger vi Saga, en gymnasiepige i 1990’ernes Stockholm, som befinder sig midt i en tid med store forandringer. Hun står ved begyndelsen af noget nyt, mellem sin mors generation, der kæmpede for kvinders rettigheder, og en verden fyldt med mobiltelefoner, girl-power og individualisme.
Saga er usikker og prøver at finde ud af, hvordan hun skal leve op til de idealer og den frigørelse, hun er vokset op med. Hun kæmper med sin skam over at tænke på mænd konstant og forsøger at forstå, hvordan man ”tager for sig”, især når det gælder sex. Hvad adskiller det at udleve sine seksuelle behov frit fra at blive udnyttet? Og hvordan kan man mærke forskellen? Hvad betyder det egentlig at blive kvinde, og hvordan håndterer man sin seksualitet i en tid efter 70’ernes kvindekamp?
Sammen med sin veninde Pauline kaster Saga sig ud i Stockholms spirende natteliv og klubscene. Hun fører omhyggeligt en liste over mændene, hun har haft sex med, en række af alt fra små bekendtskaber til de mest eftertragtede mænd i kulturlivet, ofte mænd der er tyve år ældre og gift. Alle tiltrækkes af den unge pige. Saga indleder et hemmeligt forhold til Victor, der er dobbelt så gammel som hende. Hun er dybt forelsket, mens han er ligeglad og kontakter hende ”som man ringer efter en pizza”. Deres forhold varer i flere år, men efterhånden som Victors popularitet falder, og Sagas stiger, skifter magtbalancen mellem dem.
Yderligere information
| Forfatter(e) | Karolina Ramqvist |
|---|---|
| Kategori | Bøger |
| Genre(r) | Skønlitteratur |
| Forlag | Tiderne Skifter |
| Udgivelsesdato | Er udgivet |
| Sprog | Dansk |
| ISBN-13 | 9788779736030 |
| ISBN-10 | 8779736030 |
| Indbinding | Hæftet |
| Udgave | 1 |
| Oplag | 1 |
| Dimensioner | Bredde: 14.4Cm - Højde: 21.6Cm |
| Tags | Altings Begyndelse, Bøger, Bog |
| GPSR | Produktsikkerhed |