Bjørnen

Lou, en ensom bibliograf, tilbringer sommeren alene i et ottekantet hus på en øde ø i det nordlige Ontario. Hendes opgave er at katalogisere oberst Carys' efterladte bibliotek, men mødet med en lokal havnebestyrer ændrer alt.

En fortælling om ensomhed, mysterier og et uventet møde med naturens vilde side.

Lou ankommer til en øde ø i det nordlige Ontario for at arbejde med at katalogisere et gammelt bibliotek efter oberst Carys. Det ottekantede hus, hvor hun bor, virker både hyggeligt og fredeligt. Men situationen ændrer sig, da havnebestyreren Homer spørger hende, om hun har hørt om bjørnen.

Bogen er blevet beskrevet som både mærkelig og vidunderlig, med en charme der er lige så troværdig som en køkkenoplevelse, men samtidig elegant og eventyrlig med en dyb, foruroligende klang.

Et uddrag fra bogen giver et indblik i Lou og bjørnens særprægede forhold:

• De svømmer sammen i timevis, hvor Lou plasker og finder smukke sten til bjørnen.
• Bjørnen modtager stenene med alvor og undersøger dem tæt med sine nærsynede øjne.
• De leger på bredden med grankogler og en bold, som de triller mellem sig, selvom bjørnen virker usikker på at gribe den.
• Deres leg fortsætter i vandet, hvor bjørnen blæser bobler mod Lous bryst, og hun forsøger at fange dem.

Marian Engel (1933-1985) var fast besluttet på at blive forfatter, selv da hendes mor advarede hende om, at det var en hård vej. Hendes passion førte til en 32 år lang karriere, der begyndte med en novelle i 1953 og sluttede med hendes død i 1985. Hendes mest kendte værk, romanen Bjørnen fra 1976, modtog The Governor General's Award for Fiction og står stadig som et markant litterært bidrag.