Blæs Ikke Væk

Digtsamlingen "BLÆS IKKE VÆK" af Lisbeth van Deurs udforsker livets skrøbelighed og styrken, der kan findes i den. Gennem 50 sider med digte reflekteres både mørke og skønhed i hendes univers.

En poetisk rejse ind i bevægelse og det sårbare menneskes indtryk

Lisbeth van Deurs, en alsidig kunstner, er forfatter til denne samling, hvor hun undersøger bevægelse og den vedvarende søgen efter styrke i skrøbeligheden. Digtene, som spænder over 50 sider, spejler både skygger og smukke nuancer i hendes verden.

Selv beskriver Lisbeth processen med at skrive digte som en måde at bearbejde og sende indtryk tilbage ud i verden. Hun forklarer, at digte opstår, når indtryk filtreres gennem alle lag og når helt ned til det inderste grundvand. Ofte bliver digtene til om natten, når roen og mørket tager over, og al anden støj forsvinder.

For hende er det en nødvendighed at kunne sende noget ud igen, især for dem med et stort modtageapparat, eller som hun kalder det, en "lidt for stor hoveddør". Digte fungerer som en kompakt form, der kan rumme store mængder følelser og tanker på én gang.

Lisbeth påpeger desuden, at det moderne menneske konstant skal håndtere enorme mængder indtryk hver dag. Hun værdsætter natten, hvor stilheden og mørket skaber plads til refleksion. Hendes arbejde med stop-motion-filmteknikken, som indebærer langsomme og omhyggelige bevægelser, afspejler også denne tilgang. På den måde indhenter hun sig selv, ikke ved at gøre ingenting, men ved at sænke tempoet og komprimere oplevelserne, en fællesnævner for både hendes billedkunst og digtning.

Forord af: iben Vestergård