Brevbogen

Brevbogen fortæller historien om to elskende, Sasjka og Volodja, der udveksler kærlighedsbreve på trods af en brutal krig, som adskiller dem. Romanen udfolder et intens følelsesliv og skildrer både krigens gru og hverdagslivets små øjeblikke.

En dybt bevægende kærlighedshistorie, der krydser tid og rum, og som reflekterer over livets skrøbelighed og menneskets eksistens.

Brevbogen er en rig og dybsindig roman, der bugner af sproglige nuancer og følelser. Den følger Sasjka og Volodja, som skriver kærlige breve til hinanden: Han er udsendt til fronten i en fjern, nådesløs krig, mens hun er tilbage i Rusland. De holder fast i minderne om den ene sommer, de delte, og hans breve maler et barskt billede af krigens rædsler, mens hendes beskrivelser kredser om dagliglivet med familie og venner.

I begyndelsen er de unge og fulde af håb om snarlig genforening. Men langsomt opstår en mærkelig afstand mellem dem, som om de ikke længere forstår hinandens ord. Det føles, som om de lever i forskellige tider, men fortsætter med at skrive ufortrødent til hinanden.

Forfatteren Mikhail Sjisjkin, født i Moskva i 1961 og bosat i Schweiz siden 1995, har en baggrund som gadefejer, vejarbejder, journalist og lærer, før han debuterede som forfatter i 1993. Han regnes i dag som en af de mest fremtrædende russiske forfattere i sin generation og er den eneste russiske forfatter, der har modtaget de tre største russiske litteraturpriser. Brevbogen modtog den prestigefyldte pris Bolsjaja kniga ved sin udgivelse i Rusland og er oversat til mere end 20 sprog. På dansk er han tidligere udkommet med Venushår i 2012.

Romanen er et storslået værk om kærlighed, krig, død og livet, der glider mellem fingrene på os. Sjisjkin beskriver i et interview, at historien foregår "altid og alle steder" og handler om os alle.

Pressen har rost bogen for dens knivskarpe prosa og dybe indsigt. Monocle Magazine kalder Sjisjkin for "den russiske Ian McEwan" og hylder Brevbogen som et bevis på, at den store russiske litteratur stadig lever. Cathrine Krøger fra Dagbladet fremhæver romanens elegante håndtering af temaer som døden og kærligheden, mens Sigmund Jensen i Stavanger Aftenblad roser sproget for dets poetiske præcision og originalitet.

Oversat af: Trine Søndergaard