“Go! Min ultimative guidebog før, under og efter vores ophold i udlandet” er en støttebog til børn i alderen 6-13 år, der oplever udstationering med deres familier. Den hjælper børn med at forstå og håndtere de mange følelser og forandringer, som følger med.
En praktisk og omsorgsfuld guide til børn, der skal udstationeres, med fokus på både oplevelser og følelser.
At blive udstationeret er en spændende, men også udfordrende tid for hele familien. For børn kan det være ekstra svært, fordi de er midt i en vigtig udviklingsfase. At skulle forlade de trygge rammer og tilpasse sig en ny kultur kan føles overvældende, ligesom det kan være en stor omvæltning at finde sig til rette igen, når man vender hjem til Danmark.
“Go!” fungerer både som en guide og scrapbog, der hjælper barnet med at skabe overblik og mening i de oplevelser, der følger med udstationeringen. Bogen støtter børn i at samle minder, bevare kontakten til venner og familie, og giver plads til at bearbejde svære tanker og følelser under hele forløbet, før, under og efter udlandserfaringen.
Bogen er rig på citater og gode råd fra børn, der selv har oplevet at vokse op i udlandet og vende hjem til Danmark igen. Den er udviklet af de erfarne fagfolk Maria Techow, Emilie Frijs Due og Bente Burke fra Kompetenceenhed for Udstationerede ved Center for Familieudvikling, som alle har mange års erfaring med psykologisk støtte til familier i forbindelse med udstationering.
Yderligere information
| Oprindelig titel | Go! |
|---|---|
| Serie | Udstationering |
| Forfatter(e) | Maria Techow Emilie Frijs Due Bente Burke |
| Kategori | Bøger |
| Genre(r) | Børnebøger |
| Forlag | Center For Familieudvikling |
| Udgivelsesdato | Er udgivet |
| Sprog | Dansk |
| ISBN-13 | 9788799467327 |
| ISBN-10 | 8799467321 |
| Indbinding | Spiralryg |
| Udgave | 1 |
| Oplag | 1 |
| Sidetal | 176 |
| Dimensioner | Bredde: 21.2Cm - Højde: 22.5Cm |
| Genveje | Udstationering - Bøger |
| Tags | Børn, Udstationering, Rejse, Guidebog, Go, Bøger, Bog |
| GPSR | Produktsikkerhed |