Dannelse

Dannelse handler om både moralsk og følelsesmæssig modenhed samt den viden og uddannelse, der gør det muligt at trives i samfundet. Det er en dyb integration i kultur og samfund, som samtidig bevarer individets selvstændighed.

Dannelse som personlig udvikling og samfundets fundament gennem historien.

Dannelsesbegrebet opstod som en sekulær indre udvikling hos tyske filosoffer i 1770’erne og blev hurtigt populært i borgerskabet. I Danmark indså Grundtvig, at også bønderne havde brug for dannelse, og han skabte idéen om folkehøjskoler. Det var dog Christen Kold, der virkelig fandt metoden til at undervise, så det blev til reel dannelse for bønderkarle og -piger.

Kold fangede deres interesse ved at læse historier op og opmuntre til spørgsmål. Når han havde deres opmærksomhed, kunne han introducere kundskab og diskutere emner som landbrugsteknikker, videnskab, filosofi, historie, religion, litteratur, kunst, økonomi og politik.

Fra 1860’erne blev folkehøjskoleidéen kopieret i Norge, Sverige og Finland. Omkring år 1900 havde mange unge været på højskole og forbedret deres viden og tankegang, hvilket hjalp Norden med at gå fra at være blandt Europas fattigste til at høre til de rigeste lande.

Denne udvikling og dannelsen bag den gjorde det også muligt for Norden at gennemføre en fredelig overgang fra feudale landbrugssamfund til moderne, demokratiske og industrialiserede nationalstater.

I dag står vi over for helt nye udfordringer som digitalisering, globalisering, pandemi og miljøforandringer. Derfor har vi brug for en dannelse, der er tilpasset det 21. århundrede. Bogens afsluttende del reflekterer over, hvordan sådan en moderne dannelse kan tage sig ud.