Den Fortabte Far

”Den fortabte far” er et kulturteologisk essay, der undersøger spændingsfeltet mellem Nietzsche og kristendommen. Det dykker ned i menneskelig dannelse og civilisation på en baggrund præget af nutidens mørke begivenheder.

Et dybtgående blik på kultur, ondskab og tro gennem Nietzsches kritik af kristendommen.

Essayet tager udgangspunkt i den menneskelige dannelse og civilisation, men sætter dette i et dystert lys. Efter chokket fra terrorangrebet den 11. september 2001 i USA og massakren på Utøya i 2011 bliver det klart, at ondskab og ideologisk fanatisme ikke kun er forbundet med én bestemt gruppe.

”Den fortabte far” forsøger at skabe en grundlæggende kulturteologisk forståelse af den usikkerhed, som disse hændelser har skabt i vores humanistisk-kristne menneskesyn.

Den tyske filosof Friedrich Nietzsche (1844-1900) er kendt for sin skarpe kritik af kristendommens moral og troen på menneskets iboende godhed. Han udfordrede den kristne moral og civilisation med en pessimistisk og antihumanistisk tilgang, som essayet nøje redegør for.

Det viser sig dog, at ud af den aske, Nietzsche efterlod, kan opstå en slags genfødsel, en Fugl Føniks. Modsat Nietzsches påstand om, at Gud er død, skildres Gud her som en tavs medvidende til menneskets ondskab og ”Den fortabte søns” fald.

”Den fortabte far” venter i kulissen, klar til at tage imod sønnen, når han vender hjem og genkender sin far.