Beskrivelse
En bog, der undersøger, hvad det egentlig betyder at være menneske i en tid, hvor vi deler vores inderste tanker med chatbots, som tilbyder en form for kunstigt nærvær og uendelig anerkendelse.
En refleksion over menneskets unikke værdi og farerne ved at lade kunstig intelligens erstatte ægte menneskelig kontakt.
I dag er det blevet almindeligt at betro sine mest private følelser til chatbots, som gengælder med en strøm af opmærksomhed, der minder om ægte nærvær. Det føles ofte trygt, fordi en chatbot aldrig dømmer eller bliver træt af at lytte, den har nemlig intet ego.
Men kunstig intelligens lokker os med en illusorisk form for opmærksomhed, der mangler det, som gør menneskelig kontakt værdifuld. Når vi i stigende grad vælger det trygge, kunstige alternativ, svækkes vores evne til at fungere sammen med andre mennesker.
UAUTOMATISERBAR dykker ned i, hvad det vil sige at være menneske, og hvad vi mister, når vi erstatter ægte menneskelige relationer med kunstig intelligens. Bogen bygger på filosofi, psykologi og talrige konkrete eksempler, hvor Thomas Telving viser, hvordan vi underminerer menneskets mest værdifulde potentiale.
Samtidig peger UAUTOMATISERBAR på, hvad der skal til for at bringe mennesket tilbage på rette spor. Der er nemlig stadig håb for at skabe en bedre fremtid for os alle. Bogen henvender sig til alle, der interesserer sig for menneskets rolle i en verden, der i stigende grad styres af maskiner og kunstig intelligens.
Thomas Telving (f. 1973) er filosof, forfatter og tech-analytiker med speciale i kunstig intelligens og etik. Han er en af de mest markante stemmer i den danske AI-debat og optræder ofte i tv, podcasts og medier som Go'Aften Live, Go’Morgen Danmark og Deadline. Hans debutbog Killing Sophia vakte international opmærksomhed, og han har holdt mere end 200 foredrag om teknologiens indflydelse på menneskelivet.
Omslagsgrafiker: Marlene Diemar
Tegnet af: Per Demuth
Yderligere information
| Forfatter(e) | Thomas Telving |
|---|---|
| Kategori | Bøger |
| Genre(r) | Religion Og Filosofi |
| Forlag | Hans Reitzels Forlag |
| Udgivelsesdato | 20/08/2026 |
| Sprog | Dansk |
| ISBN-13 | 9788702456165 |
| ISBN-10 | 8702456165 |
| Indbinding | Hæftet |
| Udgave | 1 |
| Oplag | 1 |
| Sidetal | 242 |
| Dimensioner | Bredde: 14.2Cm - Højde: 22Cm |
| Tags | Uautomatiserbar, Bøger, Bog |
| GPSR | Produktsikkerhed |