Beskrivelse
En stærk roman, der bevæger sig mellem fortid og nutid og fortæller om krig, forfølgelse og hemmeligheder, der har sat dybe spor gennem generationer.
En fortælling om arv, fortidens mørke og søgen efter sandhed på tværs af tid og landegrænser.
Bogen tager os med til Wien i 1919, hvor den jødiske familie Nathan oplever stigende jødehad og forfølgelse, som kulminerer med Østrigs indlemmelse i Tyskland i 1938 og de grusomme begivenheder under Anden Verdenskrig. Spørgsmålet om familiens skæbne hænger tungt i luften.
Tilbage i Danmark i 2006 modtager advokaten Daniel Danielsen fra Skive et gammelt skab som gave. Under en skuffe finder han en pakke med et brev, som har været gemt væk i mere end 60 år. Hvad indeholder pakken? Hvem har efterladt den? Og hvor er brevskriveren nu?
Beslutsom begiver Daniel sig ud på en jagt efter svar, der blandt andet fører ham til Wien. Her følger han spor, som bringer ham til den brutale kz-lejr Mauthausen. Lever nazismens skygge stadig i Wien i 2006? I Israel søger han svar i arkiverne på Yad Vashem, holocaustmuseet, men møder tilsyneladende en blindgyde. Alligevel er der noget, der ikke helt stemmer.
Tilbage i Wien nærmer Daniel sig sandheden bag et drama, der udspillede sig før og under krigen. En historie om jalousi, hævn, misundelse og seksuelle overgreb. Angivelser af jøder, som førte til undertrykkelse, tvangsarbejde og døden i Mauthausens kz-lejr. Her blev en særlig henrettelsesmetode brugt, billigere end skydning og gaskamre, og ifølge vagterne også en form for makaber underholdning.
Nogen mener, Daniel er ved at afdække for meget, og han bliver mod sin vilje taget med på en "sightseeing tur" til Mauthausen, til faldskærmsklippen.
Yderligere information
| Forfatter(e) | Bøje Aagaard Kristensen |
|---|---|
| Kategori | Bøger |
| Genre(r) | Krimi Og Spænding |
| Forlag | Books On Demand |
| Udgivelsesdato | Er udgivet |
| Sprog | Dansk |
| ISBN-13 | 9788743003229 |
| ISBN-10 | 8743003222 |
| Indbinding | Paperback |
| Udgave | 1 |
| Oplag | 1 |
| Sidetal | 256 |
| Dimensioner | Bredde: 20Cm - Højde: 32Cm |
| Tags | Spænding, Venskaber, Overgreb, Racisme, Eftersøgning, Den Retmæssige Arving, Bøger, Bog |
| GPSR | Produktsikkerhed |