Den Sidste Spiral

Den sidste spiral er en digtsamling, der udforsker en midaldrende kvindes krop og sind gennem ærlige og nærværende øjeblikke fra hverdagen. Digtene tager læseren med fra gynækologens briks til dansegulvet og videre til forskellige steder, hvor kroppen mærker tidens gang.

En poetisk rejse gennem overgangsalderens følelser og kroppens forandringer.

Den sidste spiral samler digte, der er skrevet i øjeblikke, hvor kroppen er i fokus, fra gynækologens briks, en danseaften med en ung mand, et blegt lagen i Vangede, Fisketorvets frisørsalon, en botox-klinik og andre steder, hvor en kvindes krop mærker sin egen eksistens i overgangsalderen.

Denne samling kredser om frygten for at blive usynlig, om hvordan huden langsomt synker, folder sig og rynker i en uundgåelig proces mod alderdommen. Overgangsfasen fra at være frugtbar til ufrugtbar beskrives med både vemod og indsigt. Det handler om et farvel til den tid, hvor blikke fra mænd var nok til at føle sig erotisk, og om den splittelse og sorg, der følger med at befinde sig i en krop, der hverken er ung eller gammel, en krop i limbo.

Men midt i tabet opstår også noget nyt. Som en Fugl Føniks rejser taknemmeligheden sig fra ungdommens aske, taknemmelighed for det, man har og er: et sundt barn, en stærk krop, et meningsfuldt liv og en vis fred med sit udseende efter mange års kamp.

Marie Louise Tüxen debuterede som digter i Hvedekorn i 2013. I 2017 udgav hun sin anmelderroste debutroman Jeg ser mig selv som rytmisk, som blev udvalgt som en af de bedste danske debutanter 2017-18 af Litteratursiden.dk. Siden da har hun bidraget med digte til poetiske tidsskrifter og dagblade samt udgivet to romaner i samarbejde med Anders Morgenthaler på Gyldendal. Hver søndag er hun vært på podcasten Om søndagen græder vi på Podimo sammen med Hella Joof.

Omtale af Den sidste spiral:

• "Marie Louise Tüxen formår at gøre stoffet både genkendeligt og privat", Femina ♥♥♥♥
• ★★★★, Søndag
• Læs et stort interview med forfatteren i Eurowoman i forbindelse med udgivelsen.