Det Danske Kongevåben Fra Valdemarerne Til Frederik Vi

En dybdegående undersøgelse af det danske kongevåbens historie, der følger dets udvikling fra Valdemarernes tid til Frederik VI. Bogen udforsker symbolikken og de politiske betydninger bag våbnet gennem århundreder.

En heraldisk rejse gennem kongevåbnets udvikling og dets politiske rolle i Danmark.

Bogen tager læseren med på en historisk rejse gennem danmarkshistorien set gennem heraldikkens linse. Den beskriver kongevåbnets oprindelse, dets forandringer og betydning, startende med det ældste kendte eksempel fra omkring 1194, hvor løver og hjerter eller blade pryder våbnet, og frem til en kompleks sammensætning med mange felter.

Baggrunden for de forskellige symboler og deres politiske begrundelser forklares i relation til tidens styreformer og magtforhold. Særligt behandles de tre kroners betydning, både før Kalmarunionens oprettelse i 1397 og i den langvarige dansk-svenske kamp om dem i 1500- og 1600-tallet.

Kongevåbnerne for titler som ‘de Venders’ og ‘de Goters’ tolkes som udtryk for magtfulde krav, ligesom Norges øksebærende løve, der blev brugt af kongesønner og hertuger som et symbol på arveretten til Norge. Desuden analyseres våbnet med to løver, der repræsenterer Sønderjylland/Slesvig, og som udspringer af kongevåbnet, i forhold til den danske kongemagts forbindelser til holstenske grever og gottorpske hertuger.

Bogen skildrer behovet for suverænitetssymbolik i arvekongedømmet, med inspiration fra udenlandske forbilleder. Den afslutter med en gennemgang af den langvarige proces efter 1814, som resulterede i, at den norske løve blev fjernet fra kongevåbnet i 1819.

Derudover behandles Dannebrogskorset, både som flag og skjoldfigur, samt legenden om Dannebrogs fald fra himlen. Også kongekronens udvikling fra en åben til en lukket form får et særligt kapitel.

Bogen lægger vægt på dokumenter fra fredsforhandlinger og diplomatisk korrespondance, og undersøger også polemiske og propagandistiske tekster. Symbolikken og det politiske potentiale i kongernes våbenmærker træder især frem i konfliktfyldte situationer.

Kongevåbnets mange felter illustreres med eksempler fra segl, mønter, våbenbøger, ordensriddervåbener, kalkmalerier, relieffer, tegninger, træsnit, stik, gravmæler, faner, tekstiler, regalier og meget mere.

Nils G. Bartholdy var arkivar i Rigsarkivet fra 1970 til 2014 og fungerede som dets heraldiske konsulent fra 1985, hvor han blandt andet håndterede sager vedrørende brugen af det kongelige våben og kongekronen. Han er medlem af Heraldisk Selskab (Societas Heraldica Scandinavica) og siden 2007 1. vicepræsident i l’Académie internationale d’héraldique.