Beskrivelse
En rå og ærlig fortælling om DJ Aligator, der som børnesoldat oplevede krigens gru, før han fandt sin vej til musik og succes i Danmark.
En stærk historie om overlevelse, modstand og musikalsk triumf.
Det første, der møder mig, er en afrevet fod, en af de drenge, der for få øjeblikke siden stod lige ved siden af mig. Jo længere jeg bevæger mig frem, desto flere kropsdele dukker op spredt omkring mig. Da røgen endelig letter, får jeg øje på Saman. Jeg griber fat i ham for at trække ham i sikkerhed, men tør ikke se ordentligt på ham af frygt for, hvad jeg vil opdage. Jeg hiver i ham, men pludselig føles han meget lettere, og jeg indser, at han er delt i to.
DJ Aligator har i 25 år leveret hit efter hit, men bag de fængende tekster og uimodståelige beats gemmer der sig en barsk historie. Som blot 13-årig blev han sendt til fronten i Iran, hvor han som børnesoldat blev tvunget til at samle resterne af sine faldne kammerater op i minefelterne. Uden sine forældre måtte han flygte til Danmark og starte et nyt liv, mens krigens traumer stadig hjemsøgte ham.
Musikken blev hans redning, men vejen til succes var lang og fyldt med modstand. Få musikere har oplevet så meget modstand som DJ Aligator, inden gennembruddet endelig kom med The Whistle Song.
Dette er en hudløst ærlig beretning om livet som børnesoldat, kampen mod en konservativ musikbranche og frygten for at blive et ’one hit wonder’. Men det er også en inspirerende historie om én mands ukuelige vilje og et bevis på, hvad man kan opnå, når ingen vil give en en chance.
Følg med gennem anekdoter fra mange års turnéliv verden over, møder med nogle af musikkens største stjerner, det svære gennembrud og hvorfor den musikalske rejse kun lige er begyndt.
Dette er DJ Aligators historie, som du aldrig har hørt den før.
Yderligere information
| Forfatter(e) | Nicolai Lisberg Ali Movasat |
|---|---|
| Kategori | Bøger |
| Genre(r) | Biografier |
| Forlag | Helmin & Sorgenfri |
| Udgivelsesdato | Er udgivet |
| Sprog | Dansk |
| ISBN-13 | 9788794190749 |
| ISBN-10 | 8794190747 |
| Indbinding | Hardback |
| Udgave | 1 |
| Oplag | 1 |
| Dimensioner | Bredde: 15.4Cm - Højde: 21.6Cm |
| Tags | Dj Aligator, Børnesoldat, Superstjerne, Dj, Musik, Kunst, Biografi, Dj Aligator, Bøger, Bog |
| GPSR | Produktsikkerhed |