Dødsstraffens Kulturhistorie

Dødsstraffen vækker grundlæggende følelser af hævn og retfærdighed, som synes at være dybt forankret i menneskets natur. Inga Floto tager os med på en rejse gennem de sidste fire hundrede års udvikling af dødsstraffens mange former i den vestlige verden.

En historisk gennemgang af dødsstraffens skiftende ansigter og betydning gennem århundrederne.

I denne korte, men tankevækkende bog udforsker Inga Floto dødsstraffens rolle og udtryk fra 1600-tallet og frem til i dag. Bogen er opdelt i fire kapitler, som kan læses i rækkefølge eller hver for sig som selvstændige essays.

Det første kapitel, Ritualet, fokuserer på perioden 1600-1750, hvor dødsstraffen ofte blev udført gennem brutale og offentlige afstraffelser. Herefter følger Tidehverv, som beskriver oplysningstidens opbrud, hvor det religiøse verdensbillede blev udfordret, og en ny måde at tænke straf på begyndte at vokse frem.

I tredje kapitel, En moderne død, ser vi, hvordan dødsstraffen i den moderne, sekulariserede verden blev mere privat og teknologisk. Offentlige henrettelser blev erstattet af lukkede procedurer, og metoder som guillotine, elektrisk stol og gaskammer kom til i et forsøg på at gøre straffen mere human.

Det sidste kapitel, Staten og døden, undersøger, hvordan dødsstraffen stadig er en del af retsbevidstheden i moderne demokratier og præsenterer det etiske dilemma, den fortsat udgør. Her diskuteres argumenterne for og imod dødsstraffen, dens afskaffelseshistorie, og der afsluttes med en analyse af den amerikanske dødsstraf, der er blevet en klinisk og bureaukratisk proces, som mange europæere finder meningsløs og absurd.

Inga Floto, født i 1937, er professor i historie ved Københavns Universitet og har en dr.phil. for sin afhandling om amerikansk udenrigspolitik fra 1973. Hun var medredaktør på Historisk Tidsskrift fra 1974 til 1983.

Pressen har rost bogen med ord som:

• »Dødsstraffens kulturhistorie er ganske fortrinlig og den bliver bedre og bedre des længere man kommer... Floto serverer en bunke stafetter på et sølvfad. Det er bare om at snuppe en og spæne afsted.«, Thomas Schødt Rasmussen, Information