En Tuvinsk Historie Og Nye Fortællinger

Galsan Tschinags fortællinger tager os med til Tuvinerne i Mongoliet, hvor myter og virkelighed smelter sammen i et enkelt og stærkt sprog. Historierne udfolder sig gennem naturens elementer og menneskets grundlæggende livsvilkår.

En dybtfølt skildring af livet blandt tuvinerne, fortalt med en sjælden enkelhed og magisk realisme.

Galsan Tschinag skriver med en sjælden kraft og enkelhed, hvor dramaet folder sig ud som en lille sten i lommen, stille, men alligevel uendeligt stærkt. Hans fortællinger balancerer mellem mytens tidløse univers og det episke drama, og sproget er renset for overflødige detaljer. Det er et sprog, der kun bruger de mest nødvendige elementer: en hund, et bål, fårene, vinterens kulde og den fremmede, der kommer. Det er en stemme, der minder os om en tid, hvor naturen stadig havde sin egen magt, og som vi måske har glemt at lytte til.

Galsan Tschinag formår at bruge de smukkeste metaforer uden at komplicere fortællingen med lange forklaringer eller psykologiske analyser. Han fanger sine personers inderste følelser i korte, præcise sætninger, og hans stemme åbner nye sanser og perspektiver for læseren.

Forfatteren, født i 1944 som Irgit Schynykbajoglu Dshurukuwaa, voksede op som yngste søn i en tuvinsk nomadefamilie. Han modtog Adelbert-von-Chamisso-prisen i 1992 for En tuvinsk historie, og i 2003 blev han hædret med den danske ALOA-pris for romanen Den blå himmel.

I titelhistorien møder vi Dshaniwek, der tidligere var folkelærer og partisekretær, men nu lever alene som kamelopdrætter i et kooperativ. Rygterne siger, at han har skudt en flygtning, der ikke havde gjort nogen noget. Under en ulvejagt, hvor Dshaniwek og hans unge ledsager rammes af et voldsomt uvejr og må søge ly i en kløft, begynder han at fortælle sin rystende livshistorie, især om Bajnak, hans uægte søn.

Dshaniwek forklarer, at han måske er den eneste, der kan fortælle Bajnaks sande historie. Som fattig og uden midler kunne han ikke tage sig af Bajnak og hans smukke mor Sujasch, der i stedet blev gift med den snu Zeweg, som kunne tilpasse sig de nye tider. En dag i august 1945 bliver Dshaniwek kaldt til et møde, hvor han får besked om, at Bajnak, der er soldat, er deserteret. Han bliver sat til at lede efter ham og om nødvendigt bruge magt. Zeweg bander Bajnak bag Dshaniweks ryg og truer med at slå ham ihjel, fordi han flygtede, mens alle andre kæmpede og blødte.

Det står klart, at tuvinerne er et folk uden et skriftsprog, og samtidig viser Tschinag sig som en anerkendt lyriker. Bag den tilsyneladende enkle fortælling udfolder sig en magisk og lakonisk verden, hvor nomadernes usentimentale natursyn møder kommunismens rationelle menneskesyn.

Oversat af: Anette Petersen