EnhjørningeHvalen er et helt nyt og magisk fabeldyr, der kombinerer egenskaber fra både en enhjørning og en narhval. Den bringer en særlig form for kærlighed og glæde med sig, og dens historie er fyldt med eventyr og visdom.
Et unikt fabeldyr født af magi og kærlighed
EnhjørningeHvalen er en helt særlig blanding mellem to magiske væsner: enhjørningen og narhvalen. Begge dyr har eksisteret i tusinder af år og har været centrum for mange spændende fortællinger og eventyr. De er fulde af visdom og mystik.
Selvom de er forskellige, ligesom alle vi mennesker er, deler de en vigtig fællesnævner: deres horn. Dette horn har igennem tiden været omgærdet af mange myter, fordi det både blev anset som magisk, kunne helbrede og var eftertragtet af handelsmænd.
For længe siden opstod der en ny form for magi. Ud af et stjerneskud, der fløj gennem det betagende nordlys, blev EnhjørningeHvalen født. Universet ønskede mere kærlighed i verden, og derfor blev dette unikke væsen skabt.
EnhjørningeHvalen er mild og kærlig og spreder glæde, hvor den end går. Den bærer altid et karakteristisk smil, ikke fordi den altid er glad, men fordi det er dens natur. Der findes kun én af dens slags, hvilket gør den helt unik, ligesom dig. Men nogle gange kan den fare vild i sine tanker og har brug for hjælp til at finde hjem igen.
Yderligere information
| Forfatter(e) | Christian Ørting |
|---|---|
| Kategori | Bøger |
| Genre(r) | Børnebøger |
| Forlag | Books On Demand |
| Udgivelsesdato | Er udgivet |
| Sprog | Dansk |
| ISBN-13 | 9788771705072 |
| ISBN-10 | 8771705074 |
| Indbinding | Paperback |
| Udgave | 1 |
| Oplag | 1 |
| Sidetal | 104 |
| Dimensioner | Bredde: 14.8Cm - Højde: 21Cm |
| Tags | Eventyr, Følelser, Tanker, Illussion, Enhjørningehval, Enhjørningehvalen, Bøger, Bog |
| GPSR | Produktsikkerhed |