Fædrene Æde Druer

Beskrivelse

En satirisk og grotesk fortælling om en dansk herregårdsslægts langsomme forfald i 1800-tallet, der balancerer mellem arvelighedens skygger og menneskets rå instinkter.

En dramatisk skildring af adelens opløsning og moralske forfald på godset Egeborg.

Bogen tegner et humoristisk, men samtidig barskt billede af den danske herregårdsslægt Uldahl-Eges opløsning i løbet af 1800-tallet. Den udforsker temaer som arvelighedens tunge byrde, adelig degeneration og moralsk forfald, sat op imod en mere rå og egoistisk livsudfoldelse.

Som en fortsættelse af Gustav Wieds roman "Slægten" fra 1898 bærer denne fortælling undertitlen "Slægten, Opus 2". Her smuldrer godset Egeborg under slægtens erotiske eskapader og uheldige skæbner. Etatsrådens uægte og svage børn fylder godsets asyl, mens gårdens liv præges af ubehagelige begivenheder.

Sønnen Nils har erobret den yndige krokone Line, men efter at have svigtet hende med deres børns lærerinde, nægter hun at give sig hen til ham igen. Som konsekvens drukner Nils sine sorger i selskab med gårdens tjenestepiger. Samtidig mister døtrene fodfæstet, og Nils ender i økonomisk ruin, hvilket fører til godsets opløsning.

Etatsrådens bror, Joachim på Ravnsholt, gifter sig i sidste øjeblik med sin husbestyrerinde, madam Henriksen, og det bliver hendes voksne sønner fra et tidligere ægteskab, der arver godsets jorde. Nils synker så dybt, at han til sidst bliver en ydmyg kristen bekendende og regelmæssig kirkegænger.

Titlen "Fædrene æde Druer" stammer fra Jeremias' Bog i Det Gamle Testamente (31,29), hvor den fortsætter med ordene: "Og Børnenes Tænder bliver sure."

Yderligere information