Folk, Folkestyre Og Populisme

Demokrati ses i dag som den eneste legitime styreform, hvor folket er kilden til politisk magt. Men sådan har det ikke altid været, og kampen om folkets rolle i politik har rødder langt tilbage.

En undersøgelse af folkets politiske betydning, folkestyrets udvikling og populismens rolle i moderne demokrati.

Før i tiden blev demokrati ofte forbundet med kaos, og begrebet "folk" blev enten brugt om undersåtter eller en irrationel masse uden ret til at styre. Det var først i løbet af det 18. og 19. århundrede, at ideen om folket som en politisk aktør med ret til indflydelse begyndte at vinde frem. Allerede inden folkestyret var fuldt etableret, var der kampe om, hvem der egentlig hørte til folket, en debat der fortsætter den dag i dag og sætter spørgsmålstegn ved det liberale demokratis form og indhold.

I de sidste to årtier har disse konflikter i stigende grad centreret sig omkring populisme. Populisme ses typisk som politiske bevægelser, der udfordrer eliten på vegne af folket. Kritikere advarer om, at denne entydige forestilling om folket kan true både pluralisme og beskyttelsen af minoriteter og dermed demokratiets fundament. Omvendt hævder populismens tilhængere, at kampen mod eliten ikke underminerer demokratiet, men tværtimod styrker det, og at kritikken af populismen ofte afspejler eliters mistillid til folket.

Dette temanummer "Folk, folkestyre og populisme" byder på en introduktion, ti artikler og en enquete, der sammen udforsker de tre tæt forbundne politiske begreber, deres historiske udvikling samt deres indbyrdes relationer.