Folkemøg

En grusom lov styrer Riget, hvor kongen er fanget hos Troldkællingen, der angriber fra den anden side af havet. Midt i magtkampen kæmper Dronning Ursula for at bevare kontrollen.

En mørk fantasyfortælling om magtmisbrug, hemmeligheder og samfundets barske regler.

I Riget hersker Dronning Ursula, som håndhæver strenge regler over for flygtninge, fattige og rige. En gammel og nådesløs lov kræver, at det tredje barn i hver familie skal afleveres for at bevare samfundets orden, en beslutning truffet af Visdomstræet for længe siden. Kun få kender den sande årsag til denne lov.

Troldmanden Jakob assisterer Ursula i at holde Riget samlet. Han kender sandheden om børnene og har skabt små insektagtige spioner, der patruljerer både Riget og Troldkællingens land. Disse insekter indsamler billeder, som bliver levende i Jakobs værksted, og intet undgår deres skarpe overvågning.

Harald, som er både Ursulas livvagt og elsker, begynder at undre sig over børnenes skæbne. Ursula nægter at afsløre hemmeligheden, men da Harald endelig opdager sandheden, bliver det klart, at Riget hviler på en brutal og barbarisk grundvold.

Folkemøg er en litterær fantasyroman, der udforsker magtens grusomhed og folkets destruktive voldsomhed.

Pressen roser bogen:

• »Et af de bedste bud på fornyende dansk fantasy, en skarp roman med noget på hjerte af en forfatter, der med sit personlige sprog formår at skrive sig ind i knoglerne på læseren.« ******, Politiken
• »En ustyrlig, poetisk, saftig og voldsom roman.« *****, Børsen
• »En fuldblods fantasyroman ... meget smuk prosa.«, Information
• »Romanens fantasiunivers [er] forbilledligt fermt konstrueret.«, Weekendavisen
• »Vellykket politisk fantasyroman om flygtningekrise og uhyggelig nationalisme ... Kofod er en af de stærkeste fabulerende stilister, vi har.« ****, Kristeligt Dagblad
• ****, Berlingske
• »Et overbevisende og gennemført fantasyunivers, men samtidig er det hele tiden åbenlyst, at der er noget andet og mere på færde under overfladen af fortællingen … Man får aldrig lov til at glemme, at man er vidne til de horrible ting, der udspiller sig. Et meget kløgtigt greb, som effektivt understøtter forfatterens samfundskritiske agenda.« ****, Nordjyske Stiftstidende