Frie borgere skildrer et samfund, hvor digital overvågning og kunstig intelligens styrer borgernes liv. Her følger vi tre personer, der hver især kæmper med konsekvenserne af teknologiens indtog i hverdagen.
En roman om et teknokratisk samfund, hvor algoritmer bestemmer menneskers skæbne.
Jens Hallgren er jurist i midten af halvtredserne og arbejder i Styrelsen for Sundhed og Arbejde. Han håndterer klagesager fra borgere, der er fanget i systemets maskineri. Men hans job er truet, da computere med kunstig intelligens langsomt overtager sagsbehandlingen. Jens er gift med Ninna, men deres ægteskab er ikke længere, hvad det engang var.
Paula Lerche, en forfatter uden indtægter, er tvunget til at flytte ind i særlige boligblokke, hvor folk på basisydelse kan få et værelse i en delelejlighed med fælles køkken og bad. Her møder hun nye mennesker og bliver modvilligt en del af et spirende oprør.
Jakob Faurby, en ung tømrer, har været ude for en alvorlig arbejdsulykke og er blevet tildelt et aktivjob på en kommunal sengearbejdsplads, hvor hans opgave er overvågning.
Frie borgere er en fremtidsrealistisk fortælling, der foregår i et samfund præget af total digitalisering og overvågning, hvor algoritmerne træffer beslutninger om borgernes liv.
Seancen ved skærmene gik i gang, og de tog høretelefoner på. Jens’ avatar talte til ham. Stemmen lød som hans egen, bare med en lille metallisk klang. ”Hej Jens.” ”Hej,” svarede han inden i sig selv, uden at sætte lyd på der kunne forstyrre de andre kursister. ”Vi skal kigge lidt på din indstilling til arbejdet og din måde at tænke på. Er vi enige om det - ” ”Ja,” sagde han, selvom han havde mest lyst til at flå pandebåndet af og løbe ud ad døren. Det blev sgu ved med at være underligt at tale med en der lød og så ud som ham selv uanset hvor mange gange han prøvede det. ”Godt Jens. Har du en tilbøjelighed til at have negative forventninger - ”
Om forfatteren
Anne-Mette Riis Rasmussen, født i 1956, er både forfatter og bibliotekar. Hun er uddannet fra Forfatterskolen i København (1989) og Biblioteksskolen i Aalborg (1980). Hun bor i København og arbejder i DR. Hendes debut var i 1987 med den magisk-realistiske roman Havfruer kan ikke drukne, og siden har hun udgivet flere romaner, en novellesamling og en kunstnerbiografi. Hendes seneste roman er Havmandens hotel fra 2014.
Yderligere information
| Forfatter(e) | Anne-Mette Riis Rasmussen |
|---|---|
| Kategori | Bøger |
| Genre(r) | Skønlitteratur |
| Forlag | Brændpunkt |
| Udgivelsesdato | Er udgivet |
| Sprog | Dansk |
| ISBN-13 | 9788794377423 |
| ISBN-10 | 8794377421 |
| Indbinding | Hæftet |
| Udgave | 1 |
| Oplag | 1 |
| Sidetal | 244 |
| Dimensioner | Bredde: 14.3Cm - Højde: 21Cm |
| Tags | Frie Borgere, Bøger, Bog |
| GPSR | Produktsikkerhed |