Havmandens Hotel udfolder sig i den lille kystby Lysted ved Vesterhavet, hvor arkitekten Helle har slået sig ned i sit drømmehus tæt på det sommerhus, hvor hun som barn tilbragte ferier hos sin moster Nete og kusine Clara.
En magisk-realistisk fortælling om fortidens skygger, svigt og jagten på kærligheden.
I mødet med lægen Henrik, som bor i det gamle sommerhus, åbner der sig en række begivenheder, der vækker en fortrængt fortid til live. På havbunden dukker et gådefuldt hotel op, et sted, hvor kvinder mister sig selv og glemmer deres egen identitet i havmandens dragende favntag.
Romanen udforsker, hvordan gamle svigt og bedrag gentager sig og skaber ny uforsonlighed. Gennem nye relationer og konfrontationer med fortiden tegnes et billede af, hvor svært det kan være at finde kærligheden og samtidig bevare loyaliteten over for dem, man holder allermest af.
Yderligere information
| Forfatter(e) | Anne-Mette Riis Rasmussen |
|---|---|
| Kategori | Bøger |
| Genre(r) | Skønlitteratur |
| Forlag | Tiderne Skifter |
| Udgivelsesdato | Er udgivet |
| Sprog | Dansk |
| ISBN-13 | 9788779736481 |
| ISBN-10 | 8779736481 |
| Indbinding | Hæftet |
| Udgave | 1 |
| Oplag | 1 |
| Dimensioner | Bredde: 14.2Cm - Højde: 22.1Cm |
| Tags | Havmandens Hotel, Bøger, Bog |
| GPSR | Produktsikkerhed |