Grev Rabens Dagbog

Beskrivelse

Grev Rabens dagbog åbner døren til aristokratiets liv i 1700-tallet gennem grev Otto Ludvig Rabens egne daglige notater, der strækker sig over 42 år.

En levende og detaljeret kulturhistorisk skildring af en adelsmands liv og hans samtid.

Jens Henrik Koudal har skabt sin bog på baggrund af dagbogen, som grev Otto Ludvig Raben skrev ned i detaljer fra midten af 1700-tallet. Greven førte nøje regnskab med sine daglige aktiviteter, uanset om han var hjemme på Ålholm Slot, på rejse med familien eller deltog i festligheder ved kongehoffene i både København og Paris. Selvom dagbogen sjældent afslører hans inderste følelser, maler den alligevel et levende og troværdigt billede af livet i det aristokratiske miljø.

Bogen er opdelt i temaer, hvilket giver læseren et klart overblik over forskellige sider af livet i datiden. Koudal bidrager med spændende mikrohistorier, der blandt andet omhandler oplysningstidens nye tanker inden for uddannelse, sygdomsbekæmpelse, begravelsestraditioner og forholdet til tjenestefolk.

Selvom Otto Ludvig Raben ikke spillede en markant rolle i statens anliggender ud over sit grevskab, repræsenterer han et vigtigt led i enevældens samfundsstruktur. Født i København i 1730 som søn af en indflydelsesrig familie, tilbragte han fire år i Paris, fungerede som ceremonimester ved kongehoffet i København og bosatte sig på Ålholm efter sit ægteskab i 1757. Familien fik mange børn, men som det ofte var tilfældet dengang, overlevede ikke alle barndommen. Greven lagde stor vægt på børnenes uddannelse og fremtid, og i sine senere år var hans fokus rettet mod godsets drift, familielivet og sociale sammenkomster. Han døde af mæslinger i 1791, kun otte måneder efter sin elskede hustru.

Bogen rummer også en række små, underholdende anekdoter fra samtiden. For eksempel blev det efter 1670’erne mere almindeligt blandt overklassen at drikke te og kaffe, hvor te var mest udbredt på grund af dens billigere pris og nemmere tilberedning. Otto Ludvig nævner kaffe 33 gange i dagbogen og beskriver de steder, hvor han nød den. Blandt bønderne kom kaffe først til senere, og dens opkvikkende virkning førte til, at regeringen mellem 1783 og 1799 forbød kaffedrikning på landet blandt almindelige folk.

En særlig historie handler om et usædvanligt aftensmåltid hos amtmand Wallmoden, hvor gæsterne fik serveret smørrebrød til souper og havde lov til at stå op, noget der brød med tidens norm om lange, siddende måltider efter rang. Denne skik blev så populær, at den også blev adopteret ved sammenkomster på Ålholm, hvilket afspejler, hvordan hverdagskulturen var i forandring.

Forlaget beskriver Grev Rabens dagbog som mere end bare en biografi; det er en levende kulturhistorisk skildring. Koudals dybe indsigt i 1700-tallets skikke og hans entusiasme for den originale dagbog skinner tydeligt igennem. Bogen er desuden trykt på lækkert papir, der understøtter en god læseoplevelse. Er du fascineret af kulturhistorie og livet blandt adelige i 1700-tallet, er denne bog et stærkt anbefalet valg.

Yderligere information