En grundbog, der giver svar på, hvad høj begavelse egentlig er, hvordan man genkender højtbegavede børn og unge, og hvordan man bedst støtter deres udvikling og læring.
En indføring i højtbegavede børns særlige behov og pædagogiske støtte.
Bogen stiller skarpt på centrale spørgsmål som, hvad der kendetegner høj begavelse, og hvordan højtbegavede børn og unge adskiller sig fra deres jævnaldrende. Den giver også indsigt i, hvordan man kan vurdere, om et barn eller en ung er højtbegavet, og hvordan man bedst kan støtte deres læring og udvikling.
Forfatterne præsenterer de nyeste og mest betydningsfulde forskningsresultater på området og tager fat på de gængse myter om højtbegavede personers personlighed og præstationer. Der bliver blandt andet sat fokus på underpræstation samt familie- og miljømæssige faktorers rolle.
Derudover introduceres relevante testmetoder, og bogen præsenterer evidensbaserede strategier for skolebaseret støtte, opdelt i fire centrale søjler. Læseren får dermed redskaber til både at identificere høj begavelse og tilrettelægge målrettede pædagogiske tiltag, fra førskolealderen og helt frem til ungdomsårene.
Dette værk er et vigtigt redskab for alle, der arbejder professionelt med børn og unge, som er eller kan være højtbegavede. Det henvender sig til PPR-psykologer, lærere i grundskolen, pædagoger, vejledere samt studerende og undervisere inden for psykologi, pædagogik og læreruddannelserne.
Yderligere information
| Serie | Højtbegavede Børn |
|---|---|
| Forfatter(e) | Franzis Preckel Miriam Vock Paula Olszewski-Kubilius |
| Kategori | Bøger |
| Genre(r) | Samfund Og Historie |
| Forlag | Hogrefe |
| Udgivelsesdato | Er udgivet |
| Sprog | Dansk |
| ISBN-13 | 9788771351156 |
| ISBN-10 | 8771351159 |
| Indbinding | Hæftet |
| Udgave | 1 |
| Oplag | 1 |
| Sidetal | 261 |
| Dimensioner | Bredde: 15.1Cm - Højde: 22.2Cm |
| Genveje | Højtbegavede Børn - Bøger |
| Tags | Høj Begavelse Og Talent, Bøger, Bog |
| GPSR | Produktsikkerhed |