Nyhed

I Går - Var Mit Liv

Bog, Hæftet

129,95 kr
Forlagets pris 179,95 kr
Du sparer 50,00 kr (28%)
  • updateForudbestil nu
  • scheduleLevering: 18/09/2026
  • history100 dages returret
Fremragende - 74.391 anmeldelser

Beskrivelse

En bog der sætter fokus på afasi, en tilstand hvor man mister evnen til at tale og kommunikere, uden at intelligensen forsvinder. Den fortæller om de udfordringer, som personer med stroke og afasi møder i hverdagen.

Indsigt i afasi og de kommunikationsvanskeligheder, der følger med et stroke

Afasi betyder tab af tale, men ikke tab af intellekt, det er vigtigt at forstå. Ordet stammer fra fransk og beskriver manglende evne til at kommunikere, herunder at kunne udtrykke sig mundtligt, forstå tale samt læse og skrive. Stroke er en fælles betegnelse for både blodprop og blødning i hjernen. Cirka 85 % af alle stroke-tilfælde skyldes blodpropper, mens de resterende 15 % skyldes blødninger.

Hvert år bliver omkring 12.000 danskere indlagt med stroke, hvilket svarer til cirka 33 personer dagligt. Omtrent 1 ud af 5 danskere over 25 år vil på et tidspunkt opleve et stroke, og selvom det er sjældnere blandt yngre under 25 år, stiger forekomsten også i denne gruppe. Dertil kommer personer, som rammes af demens og senilitet.

For de ramte er de kommunikationsmæssige begrænsninger ofte de mest belastende. At sige én ting, men mene noget andet, er dagligdag for mange med afasi. I de sidste tre år, hvor forestillingen blev opført, var den fast del af undervisningen på to af landets sygeplejeskoler hver halve år.

Selvom emnet kan lyde tungt, er oplevelserne ofte præget af tragikomiske øjeblikke, hvor latter og fnis holdes tilbage, fordi de ellers ville være uforskammede eller sårende. Afatikere har stor selvironi, men det er kun den enkelte, der ved, hvornår grænser overskrides. Jeg vil vædde med, at du kan finde mindst 20 situationer i bogen, hvor du ikke kan lade være med at grine med.

Uddrag fra bogen:

– Jøsses, undskyld, Margot! Men du er jo et omvandrende leksikon i eder og forbandelser! siger Hofteoperationen grinende. Margot ler også nu.

– Jeg har læst, at det første, hjerneskadede lærer igen, er deres børnelærdom, inklusive de forbudte ord! siger Knæskaden og kigger på Margot:, Er det ikke rigtigt?

Margot tøver et øjeblik:, … Øhhh … Nej … Øhh … Nej …

Hun skynder sig at finde den slidte afasibrochure frem og leder. Knæskaden spørger igen:

– Er det forkert?

Margot demonstrerer, at hjernen fungerer:, Nej! siger hun klart og tydeligt, og læser højt: ”Specielt i starten har den afasiramte svært ved benægtelser: For eksempel ’Kan du ikke -’, ’Vil du ikke -’, ’Tror du ikke, at …’ Hertil vil den afasiramte konsekvent svare NEJ! Derfor skal spørgsmålet altid lyde: ’Kan du -’, ’Vil du -’, ’Tror du, at …’ Hvortil den afasiramte kan svare korrekt på, om han/hun kan udføre, eller ikke kan udføre opgaven.”

Knæskaden ser på Margot, der nikker.

– Så har vi også lært noget i dag, tilføjer Hofteoperationen.

Om forfatteren

Ulla Dueholm, født i 1953 i Fredericia, har gennem 80’erne været en aktiv del af byens kulturliv som forfatter, instruktør og skuespiller. Senere spredte hun sit kunstneriske virke til hele landet, og i 90’erne blev hun en del af hovedstadens børneteatermiljø. I dag koncentrerer hun sig om sit forfatterskab.

Omslagsgrafiker: KWG Design, Odense

Yderligere information

Forfatter(e)Ulla Dueholm
KategoriBøger
Genre(r)Skønlitteratur
ForlagMellemgaard
Udgivelsesdato18/09/2026
SprogDansk
ISBN-139788776503567
Vis mere

Kundernes vurdering

Skriv en anmeldelse af I Går - Var Mit Liv Bog
Bedøm produktet