Beskrivelse
En bog, der udforsker, hvorfor mange unge har svært ved at finde sig til rette i fællesskaber, og hvad det betyder for deres trivsel.
Christian Hjortkjær sætter fokus på de små fællesskabers betydning i unges liv og udfordrer den gængse måde, vi forstår fællesskaber på.
Der er noget fundamentalt forkert i vores tilgang til, hvordan fællesskaber skal fungere. Hver syvende elev forlader efterskolerne med begrundelsen, at det er for svært at passe ind i fællesskabet. I årtier har vi arbejdet ud fra idéen om, at alle skal inkluderes, og helt fra børnehaven lærer vi, at man altid skal sige ja, hvis nogen vil være med. Det skaber en følelse af forbudthed omkring de små fællesskaber, som netop er dem, hvor mennesker opbygger det, de har brug for: tillid, åbenhed, fortrolighed, sårbarhed og trygheden i ikke at blive udelukket.
Som højskolelærer hører Christian Hjortkjær ofte sætningen: ”Jeg er sådan en, der har brug for at trække mig.” Den bliver altid sagt med undskyldning, som om der er noget galt med dem. Men problemet ligger ikke hos de unge, det er måden, vi organiserer fællesskaber på, der skaber skyldfølelse, skam og en følelse af ikke at være god nok.
Bogen er blevet kaldt ”en brillant bog om det vanskelige ungdomsliv” af Weekendavisen og et ”tankevækkende essay” af Kristeligt Dagblad, der fremhæver Christian Hjortkjærs kamp for de små fællesskabers nødvendighed og styrke.
Yderligere information
| Forfatter(e) | Christian Hjortkjær |
|---|---|
| Kategori | Bøger |
| Genre(r) | Samfund Og Historie |
| Forlag | Klim |
| Udgivelsesdato | Er udgivet |
| Sprog | Dansk |
| ISBN-13 | 9788775911295 |
| ISBN-10 | 8775911299 |
| Indbinding | Hæftet |
| Udgave | 1 |
| Oplag | 2 |
| Sidetal | 92 |
| Dimensioner | Bredde: 12.4Cm - Højde: 18Cm |
| Tags | Jeg Er Sådan En, Der Har Brug For At Trække Mig, Bøger, Bog |
| GPSR | Produktsikkerhed |