Johann Abraham Peter Schulz

Johann Abraham Peter Schulz var en indflydelsesrig kapelmester og komponist, der spillede en central rolle i at integrere musik i den danske skolegang og skabe en varig fællessangstradition. Hans liv og arbejde udfoldes her i en detaljeret dansk monografi baseret på en række originale kilder.

En pioner inden for musik og dannelse, der formede Danmarks musiktraditioner.

I 1790 udgav Johann Abraham Peter Schulz, der var kongelig kapelmester, et lille skrift med titlen Tanker om Musikens Indflydelse paa et Folks Dannelse. Det var kronprins Frederik (VI), som havde opfordret ham til at skrive det. På dette tidspunkt var de første lærerseminarier ved at blive etableret, og Schulz ønskede at sikre, at sang og musik fik en fast plads i skoleundervisningen.

Det lykkedes ham at bane vejen for en fællessangstradition, som stadig lever videre den dag i dag. Schulz kom til Danmark fra Tyskland som en højt anerkendt kapelmester og komponist. Hans folketone-sange (Lieder im Volkston) spredte sig vidt og bredt og var med til at vække interesse for melodier med meningsfulde tekster.

Som kapelmester ved Det Kongelige Teater havde Schulz også pligten til at komponere musikdramatiske værker. Hans syngespil Høstgildet, der hyldede bondefrigørelsen, blev en klassiker. Sange som Nys fyldte skøn Sired det attende år opnåede stor popularitet.

Schulz var elsket af sit orkester og højt værdsat af sit publikum, men måtte desværre forlade sin stilling i 1795 på grund af sygdom efter blot få år ved teatret (1787-95). Hans elev C. E. F. Weyse videreførte hans arv på smukkeste vis med melodierne til B. S. Ingemanns morgen- og aftensange.

Hvem var egentlig manden bag denne succesfulde kunstner? For første gang præsenteres her en omfattende dansk monografi, der bygger på Schulz’ breve samt andre trykte og utrykte kilder, og som giver et indblik i både hans liv og hans betydning for dansk musik og kultur.