Beskrivelse
En intens historie om venskab og valg i en farlig situation, hvor en kniv pludselig ændrer alt. Rune må beslutte, om han skal træde til for sin ven Max, som står over for en truende konflikt.
En kort roman om loyalitet og mod i en presset hverdag.
„Jeg skal vise dig noget,“ sagde han og trak mig med ind i en port og fandt sin mobil frem. „Se,“ sagde Max. Det var en snap fra Ralf. Ingen tekst, kun et billede af en kniv. Jeg mærkede en knude i maven. „Hvad ... Hvorfor ...,“ prøvede jeg at spørge. „Ja, hvad tror du? ’Hvad’ er en fucking kniv. ’Hvorfor’ er nok, fordi det svin har tænkt sig at nakke mig.“
Verden blev pludselig både kæmpestor og lille på samme tid. Jeg faldt ned på hug, svimmel og overvældet. Det var ikke længere bare knytnæver og sår på asfalten. Det var nu alt eller intet.
Hjælper man altid en ven, når man kan? Rune er i tvivl. Det her handler om Max’ konflikt, og han burde klare det selv. Men fire mod én er ikke fair, og Max står uden chance uden hjælp.
Kniv er en del af MELLEM_RUM-serien, som består af letlæste kortromaner til unge i udskolingen. Historierne fortælles enkelt og direkte af anerkendte forfattere, der rammer tidens tone. Mange unge med læsevanskeligheder har svært ved at finde bøger, der både passer til deres alder og interesser. Derfor har vi sammen med organisationen Læs for Livet interviewet unge om deres læseønsker. Bøgerne i serien bygger på disse input og holder en høj kvalitet både i indhold og form. Overskuddet fra de første tre titler er doneret til Læs for Livet.
Omslagsgrafiker: Tine Meyer
Illustrationer: Tine Meyer
Yderligere information
| Oprindelig titel | Mellem_Rum. Kniv |
|---|---|
| Serie | Mellem RumMellem Rum Fra Gyldendal |
| Forfatter(e) | Peter Krogholm |
| Kategori | Bøger |
| Genre(r) | Studiebøger |
| Forlag | Gyldendal |
| Udgivelsesdato | Er udgivet |
| Sprog | Dansk |
| ISBN-13 | 9788702364514 |
| ISBN-10 | 8702364514 |
| Indbinding | Indbundet |
| Udgave | 1 |
| Oplag | 1 |
| Sidetal | 88 |
| Dimensioner | Bredde: 15.1Cm - Højde: 20.6Cm |
| Genveje | Mellem Rum - BøgerMellem Rum Fra Gyldendal - Bøger |
| Tags | Kniv, Bøger, Bog |
| GPSR | Produktsikkerhed |