Dette kompendium giver en klar og overskuelig gennemgang af de mest almindelige og klinisk relevante sygdomme inden for dermatologi og venerologi. Det er ideelt som både støtte i undervisningen og til eksamensforberedelse.
En struktureret og visuelt understøttet guide til hud- og kønssygdomme for medicinstuderende.
Kompendiet samler de vigtigste sygdomme inden for dermatologi og venerologi i en let tilgængelig form, der gør stoffet nemt at overskue. Der er fokus på en struktureret opbygning med brug af farvekoder, tabeller, huskeregler, forklarende illustrationer og kliniske billeder, som tilsammen sikrer en effektiv læring.
Derudover indeholder bogen et kapitel med 15 cases, der er opbygget som eksamenslignende spørgsmål, hvilket giver dig mulighed for at træne og teste din viden i forbindelse med eksamensforberedelsen.
Kompendiet er særligt rettet mod medicinstuderende og fungerer som et praktisk opslagsværk til eksamen, men det erstatter ikke den officielle lærebog, som findes i sin 2. udgave.
Bogen er fagligt gennemgået, og de medfølgende fotos er venligt udlånt af Michael Heidenheim.
Forfatterne, Frederikke Kofoed-Hansen og Olivia Thorsgaard, er begge medicinstuderende på 11. semester ved Københavns Universitet. Frederikke har erfaring fra forskning på Gentofte Hospital samt klinisk arbejde i privat dermatologisk praksis og almen praksis. Olivia har klinisk erfaring fra almen praksis og har arbejdet som forskningsassistent på Bispebjerg Hospital.
Yderligere information
| Forfatter(e) | Frederikke Kofoed-Hansen Olivia Thorsgaard |
|---|---|
| Kategori | Bøger |
| Genre(r) | Studiebøger |
| Forlag | Fadls Forlag |
| Udgivelsesdato | Er udgivet |
| Sprog | Dansk |
| ISBN-13 | 9788776251154 |
| Indbinding | Paperback |
| Udgave | 1 |
| Oplag | 1 |
| Sidetal | 236 |
| Tags | Kompendium I Dermatologi Og Venerologi, Bøger, Bog |
| GPSR | Produktsikkerhed |