Krigens Sidste Dage

Fortællinger Om Det Tredje Riges Sammenbrud

249,95 kr
  • local_shippingVaren er på lager
  • scheduleLevering: 1-3 hverdage
  • history100 dages returret
Fremragende - 73.364 anmeldelser

Beskrivelse

En samling hidtil uoffentliggjorte interviews med personer tæt på Hitler afslører de sidste dramatiske øjeblikke i Anden Verdenskrig. Bogen giver et unikt indblik i begivenhederne i krigens allersidste fase.

En fascinerende beretning om Det Tredje Riges fald set gennem øjnene på Hitlers nærmeste.

I 1973 foretog Frode Kristoffersen, Danmarks Radios korrespondent i Vesttyskland, en række interviews med nøglepersoner, som havde været tæt på Hitler i krigens afsluttende dage. Blandt dem var storadmiral Karl Dönitz, Hitlers efterfølger og sidste leder af Det Tredje Rige, samt Albert Speer, arkitekten der blev rustningsminister.

Derudover mødte Kristoffersen Erich Kempka, Hitlers chauffør, som også sørgede for benzinen til ligbålet med Hitler og Eva Braun, samt piloten Wolfgang Klemusch, der den 1. maj 1945 lettede fra København på en mystisk mission til det belejrede Berlin.

Disse interviews har aldrig tidligere været offentliggjort, men nu har forfatter Erik Ingemann Sørensen samlet det unikke materiale og vævet det sammen til en fortælling om krigens sidste dage.

Bogen kaster nyt lys over Det Tredje Riges undergang, fra de sidste desperate øjeblikke i Førerbunkeren til ugerne efter Berlins fald. Den beskriver også, hvordan spøgelsesregeringen under Dönitz fortsatte sit virke i Flensborg helt frem til den 23. maj 1945.

Yderligere information

Serie2 Verdenskrig
Forfatter(e)Frode Kristoffersen Erik Ingemann Sørensen
KategoriBøger
Genre(r)Samfund Og Historie
ForlagGyldendal
UdgivelsesdatoEr udgivet
SprogDansk
Vis mere

Kundernes vurdering

Vores brugere har bedømt Krigens Sidste Dage Bog til 5 ud af 5 stjerner baseret på 4 anmeldelser
Bedøm produktet
Jørgen Hastrup
Rigtig god bog Frode K var en meget fin og dygtig undersøger af det han enten skrev eller fortalte om
Kirsten Kristoffersen
Bogen "Krigens sidste Dage" var meget interessant at læse. Både Frode Kristoffersens interviews og Erik Ingemann Sørensens grundige historiske gennemgang er meget læsværdige. At jeg så læste bogen netop kort efter de tragiske hændelser i Ukraine startede, gjorde mig ikke mindre optaget af den.
Jeg troede, jeg vidste meget om 2. verdenskrig, men her fik jeg så et indblik i de ting,der skete i Berlin i krigens sidste dage!

NB
Årsagen til, at jeg anskaffede mig bogen var, at Frode Kristoffersen var storebror til min forlængst afdøde mand.Jeg havde ingen anelse om, at Frode havde lavet disse interviews, og er nu utrolig glad for, at nogen har sørget for, at de nu er kommet ud i bogform, hvilket jeg af bogen kan forstå, var Frodes store ønske.
Jan Bjerregaard
En spændende bog, kan klart anbefales.