Lange Linjer I Landskabet

For omkring 2.500 år siden, i starten af ældre jernalder, prægede et helt særligt fænomen det danske landskab: lange rækker af tætliggende huller, kaldet hulbælter, strakte sig gennem terrænet.

En samling af arkæologiske undersøgelser kaster lys over hulbælternes gådefulde formål og deres unikke plads i europæisk forhistorie.

Det første hulbælte blev opdaget i 1966, og siden da er antallet steget til 41. Disse fascinerende hulbælter er nærmest unikke i Europa for jernalderen, med kun ét kendt i Sverige og et par i Holland. Interessant nok brugte romerne flere hundrede år senere lignende anlæg i forbindelse med deres befæstninger.

I denne bog præsenterer 38 arkæologer deres undersøgelser og analyser af de 41 hulbælter. Samtidig sættes de i perspektiv med fund og anlæg fra blandt andet England, Holland, Frankrig, Afrika, Peru og Vietnam. Målet er at finde svar på hulbælternes funktion: Var de forsvarsværker, kontrolpunkter for færdsel, barrierer mod kvægtyve, markeringer af jordrettigheder eller måske religiøse anlæg, som vi kun vanskeligt kan forstå i dag?

Bogen åbner op for en dybdegående indsigt i en hidtil overset type fortidsminde og giver nye vinkler på sider af vores forhistorie, som tidligere har været oversete.