Levende Død

Beskrivelse

”Gul tvang” er en praksis i psykiatrien, hvor fredelige borgere tvangsindlægges og behandles med henblik på deres eget bedste, baseret på psykiateres vurderinger. Denne metode stammer fra Sindssygeloven af 1938 og anvendes stadig i dag.

En kritisk gennemgang af ”gul tvang” og opfordring til at begrænse brugen af tvang i psykiatrien.

Begrebet ”gul tvang” giver psykiatrien både ret og pligt til at tvangsindlægge og tvangsbehandle patienter, når der vurderes en risiko for, at udsigten til helbredelse eller væsentlig bedring ellers vil blive forringet markant.

Efter mange diskussioner blev ”gul tvang” indført i Sindssygeloven fra 1938 og praktiseres stadig i dag. Hvert år tvangsindlægges omkring 2000 fredelige borgere, baseret på psykiateres skøn, til tiltag der angiveligt skal være til deres eget bedste. Dog er både antallet og de tilhørende statistikker usikre.

Med den betydelige udvikling inden for psykologi, adfærdsvidenskab, humaniora og menneskerettigheder er der nu et solidt grundlag for at genoverveje brugen af ”gul tvang”. Diskussionen bør føre til en afskaffelse af denne form for tvang og dermed begrænse psykiateres mulighed for at anvende tvang overfor fredelige borgere, hvis udfordringer i stedet kan løses fredeligt i lokalsamfundet.

Yderligere information