Manden Som Ler

En hjemløs dreng med et forvredet smil redder en blind pige i snevejr og sammen med en excentrisk gøgler skaber de et usædvanligt bånd. Deres liv væves sammen i en fortælling om kærlighed, identitet og overraskende afsløringer.

En fortælling om skæbne, kærlighed og hemmeligheder bag et evigt smil.

Sidst i 1600-tallet finder vi Gwynplaine, en hjemløs dreng, der under en voldsom snestorm redder en spæd pige. Sammen møder de Ursus, en omrejsende gøgler, og hans trofaste ulv, Homo. Gwynplaine bærer et evigt smil, men det er ikke et almindeligt smil, hans mund er lemlæstet og fastlåst i denne groteske grimasse. Først bliver Ursus skræmt, men snart tager han dem til sig i medlidenhed.

Femten år senere er Gwynplaine vokset til en stærk mand, mens pigen, Dea, nu er en smuk ung kvinde, blind men uskyldig. Hun føler hans evige glæde blot ved at røre hans ansigt, og de to forelsker sig dybt. Sammen med Ursus lever de af at optræde på markeder i det sydlige England.

Gwynplaine skjuler den nederste del af sit ansigt, men i hver by optræder han på scenen, hvor hans groteske udseende provokerer latter blandt publikum. Hertuginden Josiana, datter af kong James II, keder sig og får at vide, at Gwynplaine er den eneste kur mod hendes kedsomhed. Hun ser hans forestilling og fascineres af både hans stærke udstråling og hans ansigts deformitet.

Gwynplaine bliver draget af Josianas skønhed og stolthed, men en dødsdømt læge afslører pludselig hans sande identitet, hvilket kaster historien ind i en uventet retning.