Martinus Kosmologi

Martinus præsenterer et universelt verdensbillede, hvor livet ses som et sammenhængende kosmos med både en åndelig og materiel dimension. Hans kosmologi beskriver levende væsener som udødelige og en del af en større guddommelig helhed.

En kosmologi, der forbinder ånd og materie i en evig udvikling af levende væsener.

Martinus var en dansk forfatter med en unik intuitiv indsigt, som i det 20. århundrede formidlede et kosmisk verdensbillede. Han så livet som et ordnet univers, hvor den materielle og åndelige side går hånd i hånd og støtter hinanden.

Verdensaltet består af levende væsener, der i deres kerne er udødelige og besidder både en åndelig og en fysisk natur. Hele universet udgør et levende, altomfattende væsen, den evige Guddom, hvis skabende ånd gennemstrømmer alt. De mange levende væsener er alle dele af dette guddommelige legeme, og deres ånd stammer fra Guddommens ånd.

Udviklingen sker gennem kredsløb, såsom reinkarnation, hvor planter, dyr og mennesker gennemgår utallige fysiske liv. Mennesket bevæger sig fra umodne og konfliktfyldte tilstande mod mere humane, tolerante og fredelige niveauer.

Den personlige udvikling bygger på erfaringer fra mange liv, som opsamles i væsenets udødelige åndskerne. Disse erfaringer bliver til praktiske, teoretiske og moralske evner i kommende liv. Karmaloven sikrer, at handlinger vender tilbage som skæbneoplevelser, hvilket giver væsenerne de nødvendige erfaringer for deres fortsatte vækst.

Målet for menneskehedens udvikling er etableringen af et internationalt verdensrige baseret på retfærdighed og fred, hvor alle mennesker lever i tolerance og kærlighed.