Men Jeg Gør Aldrig Andet End At Sanse

En samling ærlige og sansende digte, der udforsker følelsen af utilstrækkelighed i relationer og det at være ung. Digtene bevæger sig gennem sorg, lyst og håb med afsæt i påskens symbolik.

En poetisk rejse gennem følelser, krop og byens bevægelser.

Men jeg gør aldrig andet end at sanse er en samling digte, der åbner op for intime og ærlige sansninger. Her møder vi en poesi, der både er sprudlende og nærværende, og som skildrer processen med at blive til samt følelsen af at være fanget i en utilstrækkelighed, både i forhold til sig selv og andre.

Digtningen bevæger sig i spændingsfeltet mellem dyb sorg, spirende lyst og seksuel usikkerhed, alt sammen med påsken som en gennemgående reference. Påsken symboliserer både døden og det fatale svigt, men også håbet og genopstandelsen, som sætter tonen for digtenes stemning.

Fortællingen følger en evig bevægelse gennem Aarhus, hvor vi sammen tager turen op og ned ad den stejle Viborgvej, hvor tiden synes at stå stille. Vi følger også bevægelserne ned til byens pulserende liv, langs Åen med dens mange forliste kærlighedshistorier, og gennem livets op- og nedture.

Digtene tegner levende og følsomme portrætter, som samtidig rummer rå og ufiltrerede skildringer af køn, seksualitet og kroppen. Ungdommens liv beskrives som både naivt, frustrerende og fuld af intensitet, hvilket giver en ægte og kraftfuld stemme til oplevelsen af at være ung.