Mit Livs Legende Bd. I-IV

Johannes Jørgensens selvbiografi, Mit Livs Legende, er en dybt personlig fortælling om hans liv, konversion til katolicismen og kampen for at finde sandheden i sin egen historie. Værket blev udgivet i syv bind over mere end ti år og er en kompleks blanding af selvrefleksion og litterær iscenesættelse.

En selvbiografi, der udforsker tro, sandhed og litterær identitet gennem en mesterlig fortælling.

Mit Livs Legende rummer ikke bare Johannes Jørgensens livshistorie, men også en dramatisk proces bag udgivelsen. Manuskriptet til det sidste bind lå færdigt i 1919, men først ni år senere blev det accepteret til offentliggørelse, efter at Jørgensen havde blødt nogle af de mest kontroversielle passager ud. Hans livsfortælling, som han selv kaldte en legende, en genre normalt forbeholdt helgener i katolsk tradition, blev nemlig konfronteret med en virkelighed, hvor han fremstod som en næsten djævelsk figur, hvilket skabte stor modstand.

I denne særlige udgave, redigeret af Elise Iuul og Henrik Wivel, sættes Jørgensens oprindelige tekst ind i en bredere litterær, teologisk og kulturhistorisk sammenhæng. Her åbnes dørene til den tid og det miljø, som værket både blev til i og definerer. Et centralt tema er Jørgensens konversion til katolicismen i 1896 og den betydning, han tillagde dette eksistentielle valg, både på et intellektuelt og følelsesmæssigt plan.

Der udforskes også spørgsmålet om, hvorvidt Jørgensen stod alene i sin tro, eller om hans konversion snarere var drevet af forfængelighed og en tendens blandt samtidens kunstnere og forfattere. Samtidig undersøges værkets genre: Er det en traditionel selvbiografi, et bekendelsesskrift eller en roman? Ved at sammenligne teksten med Jørgensens dagbøger afsløres både ægthed og den bevidste litterære iscenesættelse. Jørgensen beskrev selv, hvordan han skrev om sig selv som en "Fremmed" og om andre som "digtede Personer". Denne spænding mellem fiktion og sandhed peger frem mod nutidens debat om autofiktion, hvor forfattere som Karl Ove Knausgård er centrale.

Mit Livs Legende kombinerer dyb selvbevidsthed med en stærk trosfasthed. Jørgensen oplevede, at han efter konversionen bevægede sig væk fra en tilstand præget af dekadence og begær og ind i en proces, hvor skrivearbejdet førte ham mod en dybere forståelse af livets mening. Denne tekstkritiske udgave giver for første gang mulighed for at diskutere de forudsætninger, der ligger til grund for Jørgensens konklusioner.