Musikhistorikeren Hortense Panum

Hortense Panum var en markant skikkelse omkring år 1900, kendt for sine engagerende foredrag om musikhistorie, som hun ofte præsenterede sammen med levende musik. Hun var pioner inden for dansk musikhistorie og en vigtig bidragyder til det toneangivende Musikhistorisk Lexikon.

En banebrydende musikhistoriker og ildsjæl for musikundervisningens udvikling.

Hortense Panum tiltrak store forsamlinger med sine foredrag, hvor hun kombinerede teoretiske musikhistoriske emner med musikalske eksempler fra både lokale og medbragte musikere. Hun var den første, der skrev en dansk fremstilling af den ældre musiks historie og stod bag langt de fleste af artiklerne i Musikhistorisk Lexikon, som udkom i flere oplag.

Som privatunderviser i klaver og musikteori kæmpede hun for musiklærernes vilkår. I 1897 var hun med til at stifte Musikpædagogisk Forening, en organisation der skulle styrke musiklærernes faglige niveau og samtidig arbejde for bedre lønninger.

Hendes mest betydningsfulde arbejde er en afhandling om middelalderens strengeinstrumenter, som blev oversat til engelsk og stadig citeres bredt. Den præsenterer en original metode og kortlægger instrumenternes udvikling, der ledte til de centrale instrumenter i den vestlige orkester- og kammermusik.

Efter hendes død i 1933 blev Hortense Panum dog hurtigt glemt, da yngre mænd, der grundlagde det akademiske musikstudium, ikke videreførte hendes forskning eller hendes brede formidling af musikkulturen.

Denne bog er den første omfattende biografi om Hortense Panum og analyserer hendes rolle og udfordringer som pioner i en tid med store forandringer inden for musikvidenskaben.