National Identity Politics And Postcolonial Sovereignty Games

Beskrivelse

Grønland bevæger sig mod selvstændighed, og dette mål påvirker det komplekse forhold mellem EU, Grønland og Danmark. Bogen undersøger de spændinger og forhandlinger, der opstår i dette trekantsforhold.

En dybdegående analyse af national identitet og suverænitetsforhandlinger i relationen mellem Grønland, Danmark og EU.

Grønland har i århundreder haft Danmark som en dominerende aktør i sit verdensbillede. Samtidig eksisterer der både i Grønland og Danmark en opfattelse af, at en ægte nation er et homogent fællesskab med sin egen selvstændige stat. På denne baggrund bliver det afgørende for Rigsfællesskabets fortsatte eksistens, at Grønland stadig har brug for ekstern støtte i sin udvikling mod fuld selvstændighed, og at denne støtte kan udtrykkes uden at fremstille Grønland som umyndigt.

Som led i afkoloniseringen har Grønland arbejdet på at mindske sin afhængighed af omverdenen, hvilket har åbnet forholdet til Danmark gradvist op. Et centralt element i denne udvikling er de retoriske og praktiske 'suverænitetsspil', som udspiller sig i trekantsrelationen mellem Grønland, EU og Danmark. Grønlands position styrkes yderligere af nye muligheder, der opstår i kølvandet på klimaforandringer, som åbner Arktis for mineraludvinding og handel.

Bogen analyserer disse skift i national identitet og udenrigspolitik gennem fem forskellige tilgange:

• Diskursanalyser afdækker de nøglebegreber, der former dansk og grønlandsk identitet.
• Politiske debatter betragtes som forhandlinger om identitet.
• Kvalitative interviews med politikere, diplomater og embedsmænd fra Grønland, Danmark og EU belyser den praktiske håndtering af modstridende identitetsdiskurser.
• Juridiske dokumenter ses som det 'fastlåste' resultat af de retoriske og praktiske suverænitetsspil.
• Bogen udvikler fremtidsscenarier og foreslår, hvordan rigsfællesskabets overlevelse kan styrkes ved at opfatte det som en 'stadigt løsere union'.

En strategi for Danmark kunne være at styrke sit embedsværk og diplomati i Grønlands tjeneste og aktivt støtte Grønlands bestræbelser på at sprede sin afhængighed, som det allerede er sket i forholdet til EU. Ifølge forfatteren kan Rigsfællesskabet kun reddes ved at gøre sig selv overflødigt.

Ulrik Pram Gad er lektor ved Institut for Kultur og Globale Studier på Aalborg Universitet. Han har tidligere arbejdet i Nuuk som direktionssekretær i Landsstyrets Sekretariat og som kontorchef i Hjemmestyrets Udenrigskontor. Hans forskning kredser aktuelt om postkoloniale relationer mellem Grønland og Danmark, bæredygtighed i Arktis samt sikkerhedsliggørelse af muslimer.

Yderligere information