Black November - se alle tilbud
close
-8%

Nattens Skygger 1 - Skyggesværdet

219,95 kr239,95 kr
Du sparer 20,00 kr (8%)
  • local_shippingVaren er på lager
  • scheduleLevering: 1-3 hverdage
  • historyForlænget returret til 31. januar
Fremragende - 74.939 anmeldelser

En ung dreng ved navn Tian søger efter sin eneste slægtning i byen Tor Barfu efter sin fars død, men hans rejse udvikler sig til noget langt mere uventet og farligt.

En fortælling om sorg, magi og jagten på svar i en verden fyldt med skjulte farer.

Efter at have mistet sin far tager Tian til Tor Barfu for at finde sin eneste tilbageværende slægtning og håber på at begynde et nyt kapitel i sit liv. Tung af sorg og usikkerhed over, hvad fremtiden bringer, kaster han sig ud i en rejse, som snart får en helt anden retning, end han havde forestillet sig.

I sit nye hjem, hvor han hjælper til på sin onkels kro, møder Tian prinsen af Himmeldværgene. Prinsen skal snart begynde på det anerkendte akademi Zylkanan og har brug for en livvagt, der kan holde lav profil. Tian og prins Qil-Qinin må vænne sig til hinandens selskab, mens de navigerer gennem både overklassestuderendes snobberi og de udfordrende magiundervisninger.

Men disse problemer viser sig snart at være småting sammenlignet med, hvad Tian opdager. Han finder ud af, at hans afdøde mor engang gik på samme skole, og det er ikke det eneste. Hun har efterladt spor, som antyder, at hun havde forbindelse til en af de farligste organisationer, der findes.

Det, der startede som en søgen efter at finde sin plads som forældreløs, bliver nu en dyb længsel efter at afdække sandheden om sine forældres død, en sandhed, der kan koste ham dyrt.

Skyggesværdet er første bind i serien Nattens Skygger.

Henter forlagets beskrivelse…

Yderligere information

SerieNattens Skygger
Forfatter(e)Mads Schack-Lindhardt
KategoriBøger
Genre(r)Ungdomsbøger
ForlagDreamlitt
UdgivelsesdatoEr udgivet
SprogDansk
Vis mere

Kundernes vurdering

Vores brugere har bedømt Nattens Skygger 1 - Skyggesværdet Bog til 5 ud af 5 stjerner baseret på 2 anmeldelser
Bedøm produktet
★★★★★
Line
Helt kort: Jeg er fan. Og det troede jeg faktisk ikke, jeg ville være, da jeg startede på den. Men jeg fik den læst ret hurtigt, og det må jo betyde, at der var noget, der gjorde den svær at slippe.

Jeg er ret vild med, at den er let at gå til. Selvom vi befinder os i en anden verden, er den ikke fyldt med tung worldbuilding, og jeg er generelt stor fan af keep it simple.

Jeg er også vild med navnene, både på personer og steder. Det er måske en underlig ting at være begejstret for, men de ligger virkelig godt i munden.

Slutningen er nervepirrende, og nu bliver jeg jo nødt til at læse de næste bøger i serien.
★★★★★
Mor_datter_bogdragerne
En mørk high fantasy historie, men også virkelig spændende i et middelalderligt univers. Worldbuildingen er utrolig god og sammensætningen af persongalleriet ligeså, magisystement er virkelig utrolig interessant og man holder vejret flere gange undervejs.
Det er en gennemført og helt vild fed bog, den er dyster, barsk, voldsom, betagende, nervepirrende, actionfyldt og med et hav af plottwist, mystik og hemmeligheder.
Slutningen er en vild cliffhanger og du kan godt glæde dig til at læse videre.
En helt utrolig fed high fantasy serie, jeg er solgt.

5/6 ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️