Black November - se alle tilbud
close

Nimbus 1918-28 Kakkelovnsrører

389,95 kr
  • local_shippingVaren er på lager
  • scheduleLevering: 1-3 hverdage
  • historyForlænget returret til 31. januar
Fremragende - 74.834 anmeldelser

Bogen giver både en kulturhistorisk skildring af motoriseringens tidlige år med Nimbus motorcyklen som eksempel og en redegørelse for den tekniske udvikling af denne danske motorcykel i årene 1918 til 1928.

Der fortælles bl. a. om tidens store interesse for motorsport, og det er værd at bemærke, at det netop var på Nimbus, at den tids helte vandt pokaler og laurbærkranse.

Bogens anden del giver et overblik over den tekniske udvikling af NIMBUS-A/B i produktionsperioden 1918 - 28 og tillige et grundigt indblik i mange detaljer i konstruktionen.

»Nimbus 1918 – 28, Kakkelovnsrøret«, rummer et væld af illustrationer – såvel kendte som nye fotografier - men først og fremmest en lang række nye tekniske tegninger, der for en dels vedkommende er farvelagt, specielt til brug i denne bog.

Af hensyn til interessen i udlandet er bogen suppleret med et fyldigt engelsk resumé. Det er bearbejdet og oversat af Charles Duffill, en danskkyndig englænder, der er bosat i Australien, og som naturligvis kører Nimbus.

Bogen er også en håndbog - en opslagsbog - og den er derfor udstyret med en detaljeret indholdsoversigt, en række nyttige tabeller og et komplet reservedelskatalog. Bag i bogen er indlagt en DVD med den første udskrift af de lagerbøger, der hidtil kun har været kendt som utydelige fotokopier, fabrikkens film fra produktionen af ”Kakkelovnsrøret” og nyligt optagne filmklip med startprocedure og en lille ”road movie”.

Henter forlagets beskrivelse…

Yderligere information

SerieMotorcyklerNimbus
Forfatter(e)Knud Jørgensen Rene Friborg Andersen
KategoriBøger
Genre(r)Hobby
ForlagMotorploven
UdgivelsesdatoEr udgivet
SprogDansk
Vis mere

Kundernes vurdering

Vores brugere har bedømt Nimbus 1918-28 Kakkelovnsrører Bog til 5 ud af 5 stjerner baseret på 1 anmeldelse
Bedøm produktet
★★★★★
Kaj Weldingh
Som meget interesseret i gamle motorcykler fra 20'erne og 30'erne har jeg haft stor fornøjelse af denne bog om det berømte kakkelovnsrør. Fuld af interessant stof som den er, som f.eks afsnittet om den tekniske udvikling af de forskellige dele af cyklen gennem produktionstiden. Også spændende at se alle de gamle fotos fra tiden. Her synes jeg dog at billedteksterne hist og her er lidt mangelfulde. For eksempel billedet side 76 af et par på Nimbussen. Billedet viser den kendte meget motorbegejstrede forfatter Johannes V. Jensen og hans kone. Billedteksten er her kun "F&N". Mærkeligt at det ikke er anført hvem der fører maskinen. Men bortset fra det som sagt en glimrende bog.