Nordens Kirkefyrste

Beskrivelse

Nordens kirkefyrste giver et indblik i ærkebiskop Eskil af Lunds indflydelse, som rakte langt ud over Danmarks grænser i middelalderen. Trods hans betydning er han ofte overset i den almindelige Danmarkshistorie.

Fire magtfulde mænd og deres rolle i Danmarks tidlige middelalder

Bogen fokuserer på fire centrale skikkelser: Eskil, Valdemar, Absalon Hvide og Esbern Snare, alle markante personligheder, der satte deres præg på Danmark i den tidlige middelalder.

Af de fire er Absalon Hvide den mest kendte. Han skinner som ærkebiskop på Københavns Rådhus, hvor byens borgere styrer, og hans statue som en mægtig korsridder står foran Christiansborg, der er centrum for Danmarks ledelse.

Absalon har målrettet arbejdet på at sikre sin egen og sin slægts berømmelse, ikke mindst gennem sin tætte forbindelse til sin fosterbror Valdemar. Det er lykkedes ham i høj grad.

En vigtig del af denne selvpromovering skete gennem Saxo Grammaticus, som Absalon ansatte til at skrive Danmarkshistorien, Gesta Danorum. Værket, der spænder fra omkring år 800 til 1185, blev skrevet på dansk og beskriver danskernes bedrifter.

Saxo begyndte sit omfattende researcharbejde i 1170’erne og afsluttede det store værk i 1203. Det er derfor sandsynligt, at Eskil var bekendt med projektets start.

Meget af historien kredser om Absalon Hvides samtid, hvor han, Valdemar og Esbern Snare fremhæves som kloge, stærke og retfærdige ledere, lysende eksempler for alle.

Selvom Eskil som ærkebiskop naturligt hører hjemme i Danmarks historie, får han ikke den retfærdige behandling i fortællingen. Flere dele af Gesta Danorum bør læses med kritiske øjne, blandt andet beretningerne om Blodgildet i august 1157 og Eskils abdikation i februar 1177.

Bogen illustrerer tydeligt, at historien ofte skrives af sejrherrerne. Absalon Hvide var uden tvivl en nøglefigur i Danmarks historie, men måske er det også værd at overveje hans evne til at skabe og styre sit eget image.

Yderligere information