Om Verdens Lidelse

I "Om verdens lidelse" undersøger Arthur Schopenhauer, om menneskeheden stadig ville eksistere, hvis forplantning ikke var drevet af begær og lyst, men alene af rationel overvejelse. Bogen stiller et centralt spørgsmål om etik i forhold til at få børn.

En filosofisk refleksion over lidelse og forplantningens etik.

Schopenhauer tager fat på det grundlæggende spørgsmål: Er det fornuftigt at bringe børn til verden? Hans svar bygger på en unik analyse af lidelsens natur og livets mening. Han trækker samtidig på både græsk og kristen tankegang for at belyse emnet dybere.

For Schopenhauer er selve erkendelsen smertefri, men øget indsigt fører til, at man oplever mere smerte. Det skyldes, at man kan samle fortidens lidelser i nutiden og samtidig bekymre sig om fremtiden og døden. Mennesket, som kan reflektere over sin egen lidelse, ender derfor med at være det mest lidende væsen af alle levende.

"Om verdens lidelse" er nyoversat fra tysk af Jacob Bittner. Udgaven indeholder også et efterord af Trine Riel, som placerer Schopenhauer i en idéhistorisk sammenhæng med fokus på antinatalismen.

Bogen indgår i Bibliotek for antinatalisme, der samler værker, som undersøger forplantningens etik. Antinatalisme forstås bredt som en kritisk analyse af at skabe liv, ikke nødvendigvis som et argument imod det.

Biblioteket vil præsentere forskellige perspektiver på antinatalisme, fra oldgræsk filosofi og kristen teologi til eksistentialisme, feminisme og økologi, og give et nuanceret billede af dette aktuelle fænomen med en lang, ofte overset historie.