Opstandelse

En adelsmand konfronteres med sin fortid, da han genkender en kvinde, han engang skadede, som anklaget i en sag om giftmord. Hans erkendelse af skyld fører til et dybt personligt opgør og en radikal livsomvæltning.

En fortælling om skyld, anger og søgen efter forløsning i en tid præget af idealisme.

I "Opstandelse" følger vi fyrst Nekhljudov, der engang voldtog en ung kvinde, som efterfølgende blev gravid og endte som prostitueret. Han glemmer denne hændelse, indtil han ti år senere som jurymedlem i en retssag opdager, at den anklagede kvinde er netop hende. Hun bliver fejlagtigt dømt til strafarbejde i Sibirien, og denne uretfærdighed fylder ham med dybe samvittighedskvaler.

Konfronteret med sin egen skyld beslutter han sig for at ændre sit liv fuldstændigt. Han opgiver sin ejendom, tager afstand fra sit aristokratiske miljø og ønsker at gifte sig med kvinden, selvom hun helst vil bevare sin frihed.

"Opstandelse" (1899) er Tolstojs store religiøse udviklingsroman, der skildrer den brodne og idealistiske fyrst Nekhljudovs rejse mod forandring både indre og ydre. Romanen er skrevet på tærsklen til det 20. århundrede, en tid hvor idealisme og utopier prægede Rusland. Den er psykologisk kompleks som "Anna Karenina" og episk som "Krig og Fred", men bærer også præg af Tolstojs kompromisløse politiske og religiøse anarkisme.

Romanens radikale skildring af vejen til menneskeligt fællesskab førte til, at Tolstoj i 1901 blev ekskommunikeret af den russiske kirke. Den står stadig som en stærk og udfordrende fortælling om skyld, anger og forløsning.