Professoratet

Professoratet undersøger, hvem der egentlig definerer, hvad god videnskab er, med fokus på universitetets professorer i det 19. og 20. århundrede. Bogen ser nærmere på magtforholdene ved Det Filosofiske Fakultet i København mellem 1870 og 1920.

En dybdegående analyse af professorers magt og udnævnelsesproces ved Københavns Universitet.

I Professoratet afdækker Pelle Oliver Larsen, hvordan akademikere opnåede betydelig indflydelse ved Det Filosofiske Fakultet i København i perioden 1870-1920. Bogen belyser blandt andet:

• Hvordan man blev professor, og hvilke kriterier der lå til grund for udnævnelserne.
• Den kontroversielle debat i 1904, hvor universitetets lærerforsamling anbefalede at åbne for kvinders adgang til videnskabelige stillinger, baseret på den såkaldte "nedarvede regel" om, at kun videnskabelige kvalifikationer skulle tælle.

Dette princip viste sig dog at være resultatet af igangværende forhandlinger og kampe.

Bogen beskriver også de mange konflikter, der udspillede sig både internt på fakultetet og i forholdet til statsmagten, som krævede loyalitet fra sine embedsmænd, herunder professorerne. Den skildrer, hvordan modernisterne gradvist sejrede og fik fakultetet til at frigøre sig fra statens kontrol ved at gøre videnskabelige kriterier til det eneste gyldige grundlag.

Et centralt element i fortællingen er Georg Brandes’ forhold til universitetet. Brandes søgte i 1871 en stilling i litteraturhistorie, men blev afvist af politiske årsager. I løbet af de følgende 30 år blev hans professorat flere gange diskuteret. Bogen indeholder den mest detaljerede analyse af denne sag, som fik stor symbolsk betydning ved at vise, at videnskabelige og politiske kvalifikationer ikke nødvendigvis følges ad.

Pelle Oliver Larsen er ph.d. i historie og arbejder som videnskabelig assistent ved Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet.