Richard Banden

Richard Banden fortæller om en ungdomsklub i en lille fiskerby efter 2. Verdenskrig, hvor unge drenge fandt deres egen vej til at udfolde sig og dyrke maskuline værdier uden voksenindblanding.

En fortælling om, hvordan mangel på aktiviteter kan føre til dannelsen af ungdomsgrupper, og hvordan drenge i en svunden tid levede og legede på deres egne præmisser.

Bogen dykker ned i bandebegrebet og viser, hvordan det kan opstå, hvis unge drenge i selv små byer ikke får tilbudt meningsfulde aktiviteter, der kan holde dem beskæftiget og væk fra kriminalitet.

Richard Banden kan ikke sammenlignes med nutidens kriminelle bander i storbyerne. Her handler det om en selvbestaltet ungdomsklub, som opstod i årene efter 2. Verdenskrig i en lille fiskerby. Drengene havde, ligesom alle andre, et behov for at udfolde deres maskuline værdier.

Bogen skildrer en tid, hvor opdragelse ikke var en videnskab, og begreber som børnehaver, mentorordninger eller ungdomskonsulenter ikke eksisterede. Det var en periode, hvor børn ofte var overladt til sig selv, deres fantasi og kreativitet, mens forældrene var på arbejde. Her kunne de lege frit og udleve deres drømme uden opsyn fra voksne, hvilket formede dem til hele mennesker uden behov for senere interventioner.

Et dramatisk uddrag fra bogen lyder:

»Tilbage i bunkeren stod de to tilfangetagede drenge på ca. 13 år bundet til hver sin pæl. Diskussionen gik nu på, hvad der skulle ske med dem, for straffes skulle de, så mosegårdsungerne forstod, at de skulle holde sig væk. Drengene kiggede med tårer i øjnene fra den ene til den anden, medens den ene vanvittige idé efter den anden blev foreslået, indtil en fik en skrækkelig idé, som Poul nølende accepterede. Drengene fik nu trukket bukserne og underbukser af, medens de skreg som stukne grise. En af drengenes Schæferhund blev holdt i en snor foran dem. Der blev sagt pus, og hunden begyndte straks, at snerre og vise tænder, alt imedens snoren blev slækket så der kun var 20 cm hen til drengenes penis. De skreg nu som vanvittige og sled i deres reb for at komme fri, alt imedens de tissede ned af sig.«