Beskrivelse
En medrivende begyndelse på Conn Igguldens serie om den legendariske romerske feltherre og politiker, Gajus Julius Cæsar.
Følg Julius Cæsars opvækst og tidlige kamp for magt i det turbulente Romerrige.
Roms porte er første bind i Conn Igguldens spændende og farverige romanserie, der skildrer livet for en af historiens mest betydningsfulde ledere. Gajus Julius bliver født omkring 100 f.Kr. som søn af en beskeden senator og vokser op på et mindre landsted nær Rom sammen med sin mor, den til tider sindssyge Aurelia, slaveforvalteren Tubruk og hans fostbroder og bedste ven Marcus, hvis andet navn er Brutus, den mand, der senere vil spille en afgørende rolle i Cæsars skæbne. Drengenes opvækst er præget af både frihed og barske sammenstød med rigere patriciersønner. Som tiårige får de undervisning i krigs- og kampkunst af den gamle gladiator Renius, der træner dem hårdt og målrettet. Snart må de stå ansigt til ansigt med en alvorlig trussel, da en hær af undslupne slaver angriber deres hjem. I de voldsomme kampe overlever de, men Gajus Julius mister sin far. Nu tvinges han til at søge beskyttelse hos sin magtfulde onkel Marius i Rom. Her bliver han introduceret til det politiske liv og de blodige magtkampe i senatet, hvor Marius er i konflikt med folkeforføreren Sulla. Da borgerkrigen bryder ud, og Sulla belejrer Rom, kæmper Gajus Julius på sin onkels side. Men efter Sullas sejr og med dødsdom over sig må han gå i landflygtighed, alt imens hans ægteskab med den smukke Cornelia, datter af Marius' allierede Cinna, netop er blevet indgået.
Yderligere information
| Oprindelig titel | Emperor. The Gates Of Rome |
|---|---|
| Serie | Cæsar SerienJulius Cæsar |
| Forfatter(e) | Conn Iggulden |
| Kategori | Bøger |
| Genre(r) | Skønlitteratur |
| Forlag | Gyldendal |
| Udgivelsesdato | Er udgivet |
| Sprog | Dansk |
| ISBN-13 | 9788702446883 |
| ISBN-10 | 8702446883 |
| Indbinding | Hæftet |
| Udgave | 4 |
| Oplag | 2 |
| Sidetal | 360 |
| Dimensioner | Bredde: 15.5Cm - Højde: 23.5Cm |
| Genveje | Cæsar Serien - BøgerJulius Cæsar - Bøger |
| Tags | Roms Porte, Bøger, Bog |
| GPSR | Produktsikkerhed |