Salmetunger

Anne Vads debutværk »Salmetunger« samler kirkelige tekster, som er blevet fremført i blandt andet Grundtvigs Kirke og Kapernaumskirken i København. Bogen kombinerer traditionel dansk salmetradition med et moderne og levende billedsprog.

En ny stemme i den danske salmetradition med fokus på kærlighedens budskab.

»Salmetunger« markerer Anne Vads indtog som salmedigter med tekster, der alle ledsages af nodemateriale fra forskellige kirkemusikere. Det, der kunne virke som et paradoks, lykkes for hende: At bygge videre på den danske salmetradition samtidig med at tilføre et stærkt og nutidigt billedsprog.

Bogen indeholder tre større værker, »Vandringen til Emmaus«, »Rekviem« og »De ni læsninger«, som kan fremføres af selv små kor. Gennem hele samlingen træder et klart budskab frem: Det guddommelige lys bringer kærlighedens væsentlige budskab til mennesker i dag.

Illustrationerne består af ikoner skabt af Svend Aage Madsen fra Staby.

Professor Niels Henrik Gregersen skriver i sit forord blandt andet:

»Kirken er ikke blot en bygning på en bakke eller et hjørne, men et symbol på fællesskabet af både troende og tvivlere. Det afgørende er, at vi lærer at nynne og nogle gange tør synge højt. Som Grundtvig sagde, viser menighedens styrke sig i lovsangen.

Det er glædeligt, at nye stærke salmedigtere er kommet til i den danske kirke, senest Anne Vad med hendes »Salmetunger«. Hendes sange er fulde af liv og glød, og jeg forventer, at hendes pinsesalme og flere af hendes salmer vil blive sunget i mange kirker.

En salme er et ekko af evangeliet, der bevæger sig mellem Guds vej til mennesket og menneskets vej til Gud. Kirken står som et symbol på troens lys gennem tiden, et »eviglysende rav«, som Anne Vad formulerer det. Lyset kommer fra Gud, men reflekteres både opad mod Gud og ud mod livet.

Anne Vads salmer peger mod en mere farverig og lysmættet kristendom. Tidligere var kirken præget af sort-hvide farver med klare skel mellem inde og ude, himmel og helvede. I det 20. århundrede blev kristendommen mere sekulariseret og afdæmpet, hvilket gav et jordnært, brunligt udtryk i både kirkerum og salmesprog.

Nu træder stærkere farver som grøn, himmelblå og rød frem i kirkerummet, og Anne Vads salmer hører hjemme i denne nye farvepalet. Hvis kirkerne endnu ikke har taget disse farver til sig, vil hendes salmesprog give dem liv.

Salmerne er tæt knyttet til bibelske fortællinger og udviser stor traditionsbevidsthed, både i de større værker og i de enkelte søndagssalmer. De taler til fællesskabet og genkendeligheden i det, vi synger.

Samtidig bevæger Anne Vads billedsprog sig elegant ind og ud af traditionens rammer med et ofte nyskabende poetisk udtryk. Et gennemgående motiv er troen som en strøm, der strømmer gennem os og gør os til en del af noget større. Guds lys trænger ind gennem livets sprækker, Kristus opløser frostens knude, og Helligånden forvandler tavshed til tale, så vi får mod og stemme.

Samlet tegnes et billede af tro, håb og kærlighed, hvor troen er et flow, håbet vokser ud af troen, og kærligheden er et guddommeligt tæppe under og i os. God fornøjelse med både salmer og melodier!