En personlig beretning om Ivars oplevelser som frivillig i Waffen-SS under Anden Verdenskrig, fortalt gennem mange samtaler og nedskrevet af forfatteren Hans Dal.
En ærlig skildring af en mands vej gennem krigens barske realiteter og hans baggrund.
Jeg mødte Ivar i juleferien 2012, hvor han var 89 år gammel, og vi blev hurtigt tætte venner. Gennem utallige samtaler, som jeg optog, delte han sin historie om tjenesten på Østfronten fra 1942 til 1945.
Disse samtaler har jeg omhyggeligt transskriberet og bearbejdet til bogen ”Som Frivillig i Waffen-SS for Krigstid”. Den indeholder Ivars egen fortælling om sin østrigske far, der i 1914 flyttede til Danmark for at lære osteproduktion. Den beskriver hans opvækst uden far, med en mor, der arbejdede i Odense og kun var hjemme i weekenden, og hans barndom som det ottende barn i bedstemorens store familie.
Bogen følger hans skoletid, hans tidlige arbejde fra 10-årsalderen, lærlingetiden som maskinarbejder og drømmen om at blive maskinmester. Den fortæller om afvisningen, da han meldte sig til Finlandskrigen, og hans forsøg på at komme ind i Frikorps Danmark, før han blev optaget i Regiment Westland.
Herfra følger vi hans træning på SS-forskolen i Sennheim og rekrutuddannelsen i Klagenfurt, den lange togrejse til Rusland og de første kamphandlinger. Han fortæller om mødet med den russiske civilbefolkning, frontens barske vilkår med kulde, sult og lus samt den mislykkede forsvar af Stalingrad.
Videre beskrives de hårde kampe under tilbagetrækningen gennem Rusland, hans sår og tab af venstre øje, hospitalsopholdet, og oplevelsen af at være fanget under luftangreb i Berlin. Endvidere følger vi de sidste kampe ved Budapest, endnu et sår, tilbagetrækningen gennem Ungarn og Østrig, og til sidst overgivelsen i Kleinarl.
Historien slutter med hans flugt til fods gennem Østrig og Tyskland til Danmark, anholdelsen, retsopgøret, fængslingen og tiden efter løsladelsen, herunder hans første møde med sin far i 1950.
Som Ivar selv sagde: ”Min barndom og ungdom var præget af de begivenheder, der dengang foregik i Europa og Danmark, og som var med til at få mig til at træffe de valg, jeg gjorde. Det er nemt at være bagklog, men ingen vil kunne forstå, hvad jeg har været igennem, uden selv at have været der.”
Yderligere information
| Serie | 2 VerdenskrigWaffen Ss |
|---|---|
| Forfatter(e) | Hans Dal |
| Kategori | Bøger |
| Genre(r) | Biografier |
| Forlag | Forlag Hd |
| Udgivelsesdato | Er udgivet |
| Sprog | Dansk |
| ISBN-13 | 9788797573402 |
| ISBN-10 | 879757340X |
| Indbinding | Hardback |
| Udgave | 1 |
| Oplag | 1 |
| Sidetal | 264 |
| Dimensioner | Bredde: 16Cm - Højde: 23.6Cm |
| Genveje | 2 Verdenskrig - BøgerWaffen Ss - Bøger |
| Tags | Som Frivillig I Waffen, Bøger, Bog |
| GPSR | Produktsikkerhed |