Sonetten Om Åndedrættet

En række fortællinger væver sammen øjeblikke af nærvær, længsel og ensomhed, hvor forskellige mennesker mødes i livets skrøbelige øjeblikke. Fra Cyperns sol til et hospital i Sverige udforskes forbindelser og tab.

En poetisk undersøgelse af menneskelig kontakt og livets uundgåelige afslutning.

I Sonetten om åndedrættet følger vi en kvinde, der prøver at skrive et portræt af en anden kvinde, K, som nu er fraværende fra hendes liv. Et ungt par rejser til Cypern for at nyde solen og læse bøger, mens de oplever øjeblikke præget af dyb alvor. På et pensionat i Lissabon lytter en kvinde til lydene fra værelse 307, mens hun venter på en mand, hun mødte samme sted otte år tidligere. Samtidig udspiller der sig et stille møde mellem en spansk terminalpatient og en ung tolk på et svensk hospital, hvor døden langsomt gør sit indtog.

Bogen er den prisbelønnede debut fra den spansk-svenske forfatter Caterina Pascual Söderbaum, udgivet i 2001. Teksterne kredser om temaer som samhørighed og ensomhed, længsel og nærvær. De berører magiske tal og steder, og minder, der flytter sig og fæstner sig på ny.

Et uddrag fra bogen lyder: Åndedrættet er et sakramente, der er et alfa og et omega af blodkar på hver lunge. Det er takket være hende at jeg ved det; åbenbaringer får man når man er helt og holdent i en andens hænder. Jeg var så nøgen dengang; hendes nærvær skrabede det overflødige ved mig væk, som en kniv der skærer kødet væk rundt om et ben. En dag blev smerten så stor at jeg skreg som en nyfødt. I denne indsigts navn ønsker jeg at ordene skal bevæge sig rundt, som syre gennem blodet. Bladr i mit hoved, og du vil altid havne midt i noget. Jeg vil efterligne livet, den genkommende bevægelse i mine tanker: det sidste stykke bliver slangen, der bider sig selv i halen for at lade alt begynde forfra i det uendelige.

• Omslagsgrafiker: Clara Birgersson
• Oversat af: Mathilde Moestrup
• Redaktører: Laura Amalie Røssel, Marie Nee Feldskov Hansen