Stalins Hjemmefront

Beskrivelse

Erik Kulavigs bog "Stalins hjemmefront 1941-45" kaster lys over, hvordan den sovjetiske befolkning oplevede og reagerede på Anden Verdenskrig, set fra de områder, der lå bag frontlinjerne. Bogen bygger på omfattende arkivstudier og personlige beretninger, som giver et levende billede af hverdagen under krigen.

Indblik i livet og stemningen på Sovjetunionens hjemmefront under krigen

Med "Stalins hjemmefront 1941-45" leverer Erik Kulavig, lektor ved Center for Russiske og Østeuropæiske Studier på Syddansk Universitet, et grundigt og velresearchet værk. Bogen hviler på adgang til centrale partiarkiver i Moskva, hvor Kulavig har analyseret rapporter til partiets ledelse om befolkningens reaktioner på krigens begivenheder og statens politik. Særligt rapporterne fra det hemmelige politi NKVD har vist sig at være en vigtig kilde.

Kulavigs stærke sproglige og historiske indsigt i russisk kultur har været afgørende for at udnytte arkivmaterialet bedst muligt, som han også tidligere har demonstreret i sine udgivelser om Sovjetunionens historie.

Her får læseren ikke en traditionel krigshistorie om kampene på østfronten, men i stedet et indblik i stemningen og de daglige realiteter i de områder, hvor tyskerne ikke var til stede, altså hjemmefronten. Kulavig formidler en levende og anderledes forståelse af stalinismen, ikke gennem tørre statistikker eller ekstreme Gulag-fortællinger, men via mange personlige vidnesbyrd, der bringer den almindelige russers oplevelser og holdninger frem.

Det er især arbejderklassen, som ofte udgjorde kommunismens rygrad, der får en stemme. Selvom mange udsagn ikke kan knyttes til konkrete personer, fremstår de ægte og nærværende, hvilket gør beretningerne levende og troværdige.

Bogen udfordrer den gængse opfattelse af, at den sovjetiske befolkning uden forbehold støttede partistaten i krigens svære år. Kulavig viser, at billedet af det "store patriotiske løft" er langt mere komplekst og nuanceret, end den officielle historieskrivning har givet udtryk for.

Han dokumenterer blandt andet forekomster af pjækkeri, alkoholmisbrug, sjusk, sort arbejde og desertering samt myndighedernes stigende undertrykkelse. Stalin kæmpede således en tofrontskrig, ikke kun mod tyskerne, men også mod sit eget folk.

En russisk borger opsummerede krigens paradoks med ordene, at det Hitler lærte dem, var at elske Sovjetunionen, noget Stalin aldrig lykkedes med.

Yderligere information