Tempellegenden

Tempellegenden er en fortælling, der bærer på esoteriske sandheder skjult i symboler, som blev formidlet til mennesket på et tidspunkt, hvor direkte forståelse endnu ikke var mulig. Den knytter sig til en særlig gruppe og en mystisk personlighed fra det femtende århundrede.

En legende om hemmeligheder og indvielser i et broderskab fra renæssancens Europa.

I en tid, hvor mennesket endnu ikke var klar til at modtage visdom direkte, blev dybe sandheder formidlet gennem billeder og symboler. Disse symboler talte til menneskets kausale legeme, den del, som rummer potentialet for en højere bevidsthed i fremtiden. På denne måde blev mennesket forberedt til en senere forståelse i kommende liv.

En særlig legende, der kun går få hundrede år tilbage, har overlevet i mange variationer til i dag. Den opstod i begyndelsen af det femtende århundrede, da en person ved navn Christian Rosenkreutz trådte frem i Europa. Han var blevet indviet i visse hemmeligheder fra Østen og havde på det tidspunkt afsluttet sin inkarnation.

Christian Rosenkreutz havde indviet omkring ti andre personer i de hemmeligheder, han selv havde modtaget. Denne lille gruppe kaldte sig ”Fraternitae Rosae Crucis”, rosenkorsets broderskab. De overleverede en bestemt legende til et større og mere offentligt broderskab, som sørgede for, at historien blev kendt bredt.

Selvom Christian Rosenkreutz kun afslørede de dybeste mysterier for en lille, indviet kreds, blev legenden formidlet som en myte, der kunne forstås på flere niveauer. Siden dens oprindelse i det femtende århundrede er den blevet fortalt og tolket i forskellige broderskaber, men kun de indviede har haft adgang til dens fulde betydning.